Annonce
Indland

Skuespiller Torben Jensen med de mange skurkeroller er død

(ARKIV) Den danske skuespiller Torben Jensen er død, 74 år gammel. Billedet er fra 1979.

Skuespiller Torben Jensen er blandt andet kendt som den onde direktør fra City-Bilen i tv-serien "Taxa".

Skuespiller Torben Jensen døde natten til fredag, 74 år gammel. Det oplyser Have Kommunikation.

Han har gennem sin karriere haft en lang række roller inden for dansk film, tv og teater, hvor han mange gange har optrådt som den onde skurk.

På film var en af hans fremtrædende roller som lægen Løwe i "Flamberede Hjerter".

Præstationen gav Torben Jensen en Robert - en filmpris, der uddeles af Danmarks Film Akademi.

Desuden har han medvirket i "Mifunes sidste sang", hvor han spillede over for Iben Hjejle.

Torben Jensen har tidligere fortalt, at yndlingsrollen var som den onde og beregnende bankrøver i børnefilmen "Guldregn".

Fra tv er han nok især kendt for sin rolle som den onde direktør Herman fra City-Bilen i tv-serien "Taxa". Desuden havde han en rolle i tv-serien "Krøniken", der blev vist i midten af 00'erne.

Journalist og forfatter Jonas Langvad Nilsson udgav i 2005 en biografi om Torben Jensen med titlen "Skurk".

- Torben Jensen er en af de største skuespillere, vi har haft. Han er en af de bedste skurke og mest modige skuespillere, der er set. Hans skurkepotentiale finder de ikke meget bedre i Hollywood, siger Jonas Langvad Nilsson.

Torben Jensen havde en hård opvækst og kom på børnehjem som 12-årig.

Senere skulle han egentlig have været maler, men efter en kort periode som lærling droppede han den karrieresti og søgte i stedet ind på Odense Teater.

I 1968 debuterede han i teatrets opsætning af "Nøddebo Præstegaard", og senere blev han fastansat på stedet.

I løbet af 1970'erne indgik han som fast bestanddel i flere forestillinger på Aveny-teatret på Frederiksberg.

Desuden optrådte han jævnligt på Det Ny Teater, Bristol Teatret og Folketeatret og senere på Det Kongelige Teater.

Torben Jensen var en meget privat person, der aldrig optrådte i interviews i tv eller blade.

- Han var af den gamle skole og mente, det var at sælge ud, hvis man medvirkede i reklamer eller interviews.

- For en skuespiller er det vigtigt at have en hemmelighed, når man er på scenen.

- Torben Jensen var bange for, at det ville ødelægge publikums oplevelse af ham, hvis vi vidste for meget om hans privatliv, siger Jonas Langvad Nilsson.

Torben Jensen efterlader sig en voksen datter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Jule-gåtur på diget

Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce