Annonce
Navne

Skuespillerinde med englestemme

Louise Fribo har medvirket i utallige musicals blandt andet i "Love Never Dies", som solgte over 100.000 billetter. Men man har også kunnet se hende i flere tv-serier - blandt andet seermagneten "Badehotellet".
Siden operasanger Louise Fribo fik sin debut som 19-årig i musicalen "Cats", har hun optrådt i byer som Wien, Milano og New York. Den 3. juli fylder hun 50 år.
Annonce

Skuespillerinde og operasanger Louise Fribo har været langt omkring i løbet af sin hidtidige karriere. Hun har udgivet flere plader i eget navn og medvirket i talrige koncerter, musicals og operaer. Derudover har Louise Fribo, som fylder 50 den 3. juli, medvirket i tv-hits som "Riget" og "Badehotellet".

Som 19-årig fik hun sin debut i musicalen "Cats" i Hamborg og senere i West End i London. Senere spillede hun rollen som "Cosette" i "Les Misérables" på Odense Teater og Østre Gasværk i København. Derudover har Louise Fribo stået på flere scener verden over, da hun spillede over for den Golden Globe-nominerede Hollywood-stjerne John Malkovich i teaterstykket "The Infernal Comedy - Confessions of a Serial Killer" fra 2010 til 2011.

- Et af højdepunkterne i min karriere har helt klart været at spille sammen med ham. Det var virkelig et samarbejde hver eneste aften. Det var ikke sådan noget med, "nå, men han er stjernen, og vi andre er bare vandbærere", siger hun.

Annonce

Danskerne tramper og klapper

Herhjemme har hun blandt andet medvirket i musicalen "Love Never Dies", som er efterfølgeren til kæmpesuccesen "Phantom of the Opera". "Love Never Dies" solgte over 100.000 billetter og fik også anmelderne til at gå begejstrede hjem.

For Louise Fribo er der heller ikke nogen forskel på, om hun står på en scene i Roskilde eller i New York.

- Det er materialet, man står med, der er det vigtigste, siger hun.

Dog har hun oplevet forskellige reaktioner hos publikum.

- Danskerne er ikke de største til at råbe hurra. De tramper eksempelvis mere i gulvet eller klapper i takt. Hvis du kommer ned til syden, er der folk der vifter, råber og er glade, siger hun.

Louise Fribo har planlagt nogle projekter ude i fremtiden - blandt andet i Østrig. Men hun kan ikke sige meget om det lige lige nu, da alt er blevet "byttet rundt" på grund af corona, fortæller hun. Hun har planlagt at fejre sin fødselsdag med åbent hus i sit sommerhus, hvor hun har inviteret venner, familie og kolleger.
/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce