Annonce
Navne

Om humoren, ulykken og det sønderjyske: Skuespillerinden der vil helt ind i sindet

Bodil Jørgensen er opvokset i den sydjyske by Vejen som datter af et lærerpar. Før hun blev skuespiller studerede hun engelsk litteratur på Aarhus Universitet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
For skuespiller Bodil Jørgensen er det tragikomiske altid det sjoveste, fordi det får publikum til at grine og tænke sig om på samme tid. Onsdag fylder hun 60.

Hun har spillet den grådlabile og selvoptagede mor til Trine i satiregruppen Rytteriet og samme sted haft rollen som Rita, der altid siger: "Jeg går lige ud og skider, er der nogen, der skal have noget med?".

Som ung var hun sammen med en gruppe handicappede en del af teatergruppen Aarhus Krykensemble, hvor hun spillede en cirkusdirektør, der viste handicappede frem bag et tæppe.

Og når hun i dag taler om den traktorulykke, som i 2014 var ved at koste hende livet under indspilningerne til "Far til fires vilde ferie", bemærker hun, at det var heldigt, at hun ikke skulle dø på en Far til fire-film.

Humor har altid pulset i årerne hos skuespiller Bodil Jørgensen, som 3. marts fylder 60 år.

- Jeg synes, det allersjoveste ved at bruge humoren, er det tragikomiske. Vi ved alle sammen godt, at vi skal dø til sidst. Men det er som om, at tiden står stille, når man griner eller græder sammen.

- Det er det, vi kan som mennesker. Vi kan dele nogle lidt større øjeblikke, som jeg gerne vil være med til at lave, siger hun.

Bodil Jørgensen er uddannet fra Statens Teaterskole i 1990 og har i tre årtier spillet en lang række roller på film, teater og tv.

Selv fremhæver hun rollen som Karen i Lars von Triers dogmefilm "Idioterne" som et af karrierens højdepunkter.

Derudover fremhæver hun årene som fastansat på Det Kongelige Teater samt rollen som fru Andersen i TV2's "Badehotellet" og den mystiske mormor i DR's julekalender "Julefeber" fra 2020.

Og så selvfølgelig Rytteriet, hvor hun sammen med kollegerne Rasmus Botoft og Martin Buch har nydt at provokere og se det sjove i det frygtelige.

- Det er, som Rasmus Botoft siger: "Vi skal helt ind i sindet." Hvis man skal vække noget i publikum eller få dem til at se et andet sted hen, så skal man røre dem. Og sparke til noget. Man behøver ikke at sparke dem i leveren eller i skridtet, men der skal noget til.

Blandt livets svære perioder nævner Bodil Jørgensen ulykken i 2014, hvor hun faldt ned fra en traktor og efterfølgende blev ramt af den under indspilningen af "Far til fires vilde ferie".

Hun brækkede adskillige ribben, begge lunger klappede sammen, og hun lå efterfølgende i koma i flere dage.

- Den ulykke havde jeg gerne været foruden, men jeg var så heldig, at jeg overlevede, og jeg er helt mobil i dag.

- Det havde været en lidt ærgerlig dødsårsag. Altså, død på en Far til fire-film? Det er da et træls endeligt, siger hun.

Privat er Bodil Jørgensen gift med filmfotograf Morten Søborg og har tre børn.

Populær morgenvækning

Da Bodil Jørgensen i 2017 støttede Danmarks Indsamling ved at indtale en sønderjysk morgenvækning i app'en WakieWakie blev det umådeligt populært. Se hendes bidrag i videoen her:

Annonce
Navne For abonnenter

Dødsfald i Syd- og Sønderjylland

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Hylder boykot, men sælger stadig selv Ecco-sko: Nu trækker Niels Flemming Hansen sig som ordfører

Vejen For abonnenter

Skal du investere i varmepumpe eller fjernvarme? Husejere i 13 byer får klar besked hurtigst muligt

Varde

Pia-Vera må ikke købe nyt tøj i et år: Ærligt, så har jeg lige skullet arbejde med mig selv i forhold til at gå i tøj, andre har gået i før mig

Kolding

Minilæsser stjålet fra byggeplads i Lunderskov

- Historisk selvmål af Putin: Eksperter gør status på tre måneders krig i Europa med ukrainsk lykke på slagmarken

Haderslev

Spøgelsesbilist: Forvirret pårørende kørte den forkerte vej på motorvejen og mistede bilen

Esbjerg For abonnenter

I Esbjergs nye gør-det-selv-skov skal vi selv plante træerne: Lissi og Tom besøger deres træer flere gange om ugen

Han kan stege din bøf: Verdensmester rejser ud og griller for kunderne

Esbjerg

23-årig mand død i arbejdsulykke: Klemt ihjel på havnen

Færre fugle, døve marsvin og flere invasive arter ved Vesterhavet: Forsker kalder planerne om 10.000 vindmøller i Nordsøen for 'verdens største marinbiologiske eksperiment'

Tønder

Indbrudstyve trængte ind gennem åbent vindue: Blev overrasket af beboer

Vejen For abonnenter

Martin Beck frygter at slide sin krop i stykker: Nu satser han i stedet på at sælge legetøj

Sydjylland

Nyvalgt politiker må sygemelde sig: Jeg er nødt til at tage mit helbred alvorligt

Annonce