Annonce
Indland

Skuffede sommerhusudlejere mister 40.000 overnatninger hver dag

John Randeris/Ritzau Scanpix
Der mangler sundhedsfaglige argumenter for at holde grænserne lukket for turister, mener sommerhusudlejere.

Det giver rent sundhedsfagligt ikke mening at holde grænserne lukket for turister fra vores nabolande, og så længe beslutningen er gældende, bløder dansk turisme penge.

Sådan lyder det fra Carlos Villaro Lassen, der er direktør for Feriehusudlejernes Brancheforening.

Meldingen kommer efter onsdagens aftale i Folketinget om en udvidelse af fase 2 i genåbningen, der ikke omfattede en åbning af grænserne for turister.

- Når man tager i sommerhus, ankommer man i sin egen bil, og man kan være i sin egen have eller ude i naturen med langt større afstand end inde i byerne, hvor der er langt større smittetryk.

- Det er ekstremt skuffende for hele dansk kystturisme, at vi stadig har uvished, og at der ikke er nogen god forklaring på, at man holder grænserne lukket, siger han.

Ifølge onsdagens aftale skal regeringen senest 29. maj fremlægge en plan for en kontrolleret og gradvis genåbning af sommerhusturismen.

Forud for onsdagens forhandlinger offentliggjorde Statens Serum Institut en rapport, hvor budskabet var, at det var svært at sige, hvilken effekt en åbning af grænserne ville have for smitten i Danmark.

Det lød dog, at der kunne være øget risiko for smitte, når der kommer flere mennesker i ferieområder.

Det argument køber Carlos Villaro Lassen ikke.

- Det virker ekstremt mystisk, for man kan bruge samme argumentation om alt andet, der åbner.

- Hvis du tager i Kongens Have eller Amager Strand i København eller i et storcenter, er der propfyldt med mennesker, mens der på vestkysten vil kunne være flere kilometer mellem hver person på stranden, siger Carlos Villaro Lassen.

Sidste år stod udlændinge - især tyskere - for 13 millioner ud af 21 millioner overnatninger i udlejede sommerhuse i Danmark.

I marts, april og maj har sommerhusudlejerne mistet tre millioner overnatninger.

For juni, juli og august er der indtil videre booket 4,7 millioner overnatninger af udlændinge, hvilket skal sammenlignes med, at der sidste år var 7,5 millioner udenlandske overnatninger i sommerhuse i samme periode.

- Vi har været fuldstændig tørlagt for bookinger de seneste tre måneder. Heldigvis havde vi bookinger fra før coronaudbruddet, men vi mister 40.000 overnatninger hver dag, som det er ud nu.

- Der er heldigvis flere danskere, som vælger at tage på ferie i sommerhus, men det kan ikke tilnærmelsesvis dække hullet, siger Carlos Villaro Lassen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Sydjylland

Hotel- og barejer sad midt i middagsselskab, da de nye restriktioner blev præsenteret: Mentalt er det næsten ikke til at holde til

Kolding For abonnenter

29-årig mor dømt for at tæve kæreste med ledning og stikke ham med kniv: Nu er parret kærester igen

Esbjerg

Borgmestre raser efter besøg på Christiansborg: - Folketingspolitikere befinder sig jo på en anden planet

Sport

Kristina Jørgensen sprudlede og blev Danmarks topscorer: Det er bare super fedt, at vi kører dem over - se de herlige billeder

Mange er dybt berørt: Den fynske fodboldlegende Lars Høgh er død 62 år gammel

Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

Aabenraa

Efter et hårdt første leveår med nedlukninger og restriktioner: Restaurant får stor hæder i førende dansk spiseguide

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Sport

VM-festen i det spanske ruller videre: Ungarn fik én på låget i ny dansk håndboldopvisning

Sport For abonnenter

VM-kommentar: Det er nye tider på landsholdet - og heldigvis for det

Sydjylland

Stort spillested er 'pisse skuffet' over nye nedlukninger: Kan miste en halv million og må sende medarbejdere hjem

Annonce