Annonce
Varde

Skuffet ægtepar fra Ølgod må vinke farvel til plan om bosted

Familien ved en tidligere lejlighed ved det tidligere plejehjem i Hoven. Fra venstre: Malene, Lars, Maia og Pia Mølgaard Madsen. Arkivfoto: Martin Ravn
Pia og Lars Mølgaard Madsen fra Ølgod troede, at de var sikre på at kunne overtage Hoven Plejehjem og indrette bosted for unge udviklingshæmmede. Nu er stedet til deres overraskelse solgt til anden side.

Ølgod: Der bliver alligevel ikke noget bosted for udviklingshæmmede i det tidligere Hoven Plejehjem ved Tarm.

Forældreparret Pia og Lars Mølgaard Madsen fra Ølgod, som var langt med planerne om et privat bosted med ti pladser - blandt andet for deres egne udviklingshæmmede døtre - oplyser, at stedet til deres overraskelse er blevet solgt til anden side.

Ifølge aftale med sælger skulle slutsedlen ikke underskrives, før der var givet landzonetilladelse til projektet. I mellemtiden har sælger altså valgt en anden køber.

Annonce

Nu leder de videre

- Tæppet er totalt blevet revet væk under benene på os, for trods aftalen har hverken ejerne eller ejendomsmægleren orienteret os om andre interesserede og risikoen for et salg til anden side. Vi havde ikke i vildeste fantasi troet, at sådan noget kunne ske, og vi er ærligt talt i chok, lyder det i en pressemeddelelse fra Pia og Lars Mølgaard Madsen.

Ifølge dem var fire unge skrevet op til pladser foruden deres egne døtre. Derfor giver Pia og Lars Mølgaard Madsen sig nu til at lede efter et andet sted, hvor planerne kan realiseres. Allerede i denne weekend har de været ude og kigge på andre lukkede plejehjem i Egvad Kommune.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce