Annonce
Sport

Skuffet Fischer affinder sig med at undgå nederlag

Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
FCK skal altid vinde hjemme, men det var vigtigt at undgå nederlag mod FCM, mener Viktor Fischer.

Stillingen i guldduellen mellem FC København og FC Midtjylland er uændret i Superligaen efter 0-0 mellem de to hold søndag aften i Parken.

Og det er et resultat, som giver FCK's kantspiller Viktor Fischer blandede følelser.

- Jeg er skuffet. Hver gang vi spiller i Parken og ikke får fuldt udbytte, er det skuffende, synes jeg. Vi kunne godt have fået det hele med. Men vi kunne måske også have smidt det hele, siger han.

Og den sidste del af den sætning bryder han sig ikke om at tænke på.

- Jeg sætter lidt pris på, at vi ikke tabte. Det havde sat os under pres. Nu er sæsonen stadig lang, lyder det fra kantspilleren, der selv brændte en friløber før pausen.

FCM havde flere gode chancer mod FCK, som på det seneste har været ramt af skader og lidt tvivlsom formkurve.

- FC København kan ikke dække sig ind under, at man ikke er i form. Især ikke hjemme i Parken. Jeg synes, vi skal vinde i Parken, når vi spiller, siger Fischer, som dog også sporer fremgang.

- Jeg synes, vi er blevet meget bedre. Bare i forhold til sidste uge og ugen inden landskampspausen.

- Vi fungerer meget bedre som hold og stoler meget mere på hinanden. Det er altafgørende for, at vi kan få succes på den lange bane. Vi er på rette vej, slår han fast.

Træner Ståle Solbakken var også nogenlunde tilfreds efter kampen trods den missede mulighed for at lukke en god bid af hullet op til FCM i tabellen.

- Midtjylland er i form og er gode lige nu, men jeg er glad. Vi har spillet to kampe (torsdag mod Lugano og mod FCM søndag, red.) med maksimalt pres og gjort det godt som hold. Så jeg er ikke så bange for, hvad det skal blive til, siger han.

Han gav søndag debut til Nicklas Bendtner i Parken. Angriberen så lidt rusten ud efter sin lange kamppause i Rosenborg, men Solbakken er tålmodig med Bendtner.

- Jeg så Messi mod Granada. Han så også smårusten ud. Så må Bendtner vel også gerne være lidt smårusten, lyder det med et skævt smil fra den norske træner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce