Annonce
Varde

Skulderklap: Møllen fik hjulene og oprydningen i gang i Lydum

Privatrådgiver Birgit Sunesen fra Sydbank gav både diplom og skulderklap til Herman H. Kristiansen. Han modtog på vegne af Lydum Sogne- og Idrætsforening skulderklappet. Foto: Henrik Reintoft
Lydum Sogne- og Idrætsforening modtager skulderklappet af Sydbank og JydskeVestkysten for sin store indsats med at forskønne byen.
Annonce

Lydum: Mens mange af de helt små landsbyer falmer og forfalder, så er det anderledes i Lydum. De senere år er sognet og byen som forvandlet. Der rives ned, hvad ikke kan stå. Der plantes nye frugter, hvor der før blev spillet bold.

Igangsætter er i vid udtrækning Lydum Sogne- og Borgerforening. For den indsats modtager foreningen skulderklappet af Sydbank i Varde og JydskeVestkysten.

Bestyrelsen består af Alex Nielsen, Marianne Bonde, Regina Nielsen, Torben Dahl Rasmussen og Herman H. Kristiansen. Sidstnævnte er formand og var helt tilbage i 1971 med til at stifte sogneforeningen, som han også var formand for de første ti år. Han har derfor om nogen set byen og sognet forandret sig for til sidst at få åndenød.

Men i 2003 stiftede han sammen med Søren Bak Foreningen Lydum Mølle. Til den første møllefrokost fortalte han de mange fremmødte, at det nok kostede 10-12 millioner kroner at restaurere Lydum Mølle.

- Der blev godt nok stille. Nu har vi brugt otte millioner kroner. Det har været et langt sejt træk. Men hvis du bliver ved, så kan det lade sig gøre, siger Herman H. Kristiansen (69).

Vedholdenhed er nok foreningens største dyd. Og Lydum Mølle har på mange måde været katalysatoren for, at byen og sognet ikke er gået i stå.

Den enkelte by skal ikke lave noget, de andre har. Så dør alle. Vi små byer er nødt til at stå sammen, ellers drukner vi i storkommunen.

Formand Herman H. Kristiansen, Lydum Sogne- og Borgerforening

Annonce

Skrev ansøgninger

Han fortæller, at det var den daværende kommunaldirektør Bo Andersen i Blaabjerg Kommune, der foreslog, at de købte Lydum Mølle. Og så fik han enorm hjælp fra Jørgen Nielbæk, der i dag er chefkonsulent i Varde Kommune.

- Jeg lærte rigtig meget af Jørgen, og vi skrev rigtig mange ansøgninger, som har været til gavn siden. Og Lydum kom på landkortet, siger Herman H. Kristiansen.

Han er en rigtig hjemmefødning og nyder selv at tage fat til gavn for byen. Og foreningen har let ved at samle folk.

- Når det er enkeldagsopgaver, vil folk gerne hjælpe. Men det er svært at finde nogen til bestyrelsen, siger Herman H. Kristiansen.

Annonce

Miraklet

I takt med at sognet mistede indbyggere, så lagde sognet i 2005 idrætsforeningen og sogneforeningen sammen. Så var der kun brug for en bestyrelse. De senere år har byen fået revet ikke færre end fire forfaldne ejendomme ned.

- Det pynter gevaldigt på byen.

Og så skete miraklet i fjor. Inden for nogle få måneder blev der solgt fem huse.

- Det er meget vigtigt, at vi får de nye borgerne med i fællesskabet. De ser tingene fra nye vinkler, siger Herman H. Kristiansen.

Så der har de fortsat en opgave. For byen var slet ikke parat til sådan en dejlig invasion.

Og nu venter han på det næste mirakel. Et nybygget hus. Det skete senest for 17-18 år siden.

Skulderklap

  • Modtagere af skulderklappet hædres med et diplom samt 1000 kroner. Dertil kommer muligheden for at vinde Årets Skulderklap. Den kåring finder sted hvert år på Sydbanks aktionærmøde.
  • Det er JydskeVestkysten og Sydbank, der uddeler skulderklappet. En komité beslutter, hvem der modtager.
  • Alle kan indstille andre til et skulderklap. Det sker på redaktion.varde@jv.dk. Vi hædrer primært frivilligt arbejde, som glæder andre.
Annonce

Landsbyklynge

Hvis det ikke havde været for Lydum Sogne- og Idrætsforening, så var Lydum Stadion nok groet til i dag. For tre år siden fik de af Varde Kommune at vide, at om tre år ville de ikke få et årligt lokaletilskud på 28.000 kroner mere. Årsagen var det legendariske, kvindehåndboldhold, som opløste sig selv.

- Målmanden, hun var 65 år, hun stoppede. Og så fik det en ende.

Men en ende er samtidig begyndelsen på noget nyt. Så i stedet for klynk og medynk, så etablerede de en krolfbane. Og som prikken over i´et plantede byen i fjor sin egen og meget store frugtplantage på stadion.

Og Lydum stopper ikke her. Sammen med Lunde og Kvong har den dannet en landsbyklynge, som til august skal lave en fælles udviklingsplan. Det venter han sig meget af.

- Den enkelte by skal ikke lave noget, de andre har. Så dør alle. Vi små byer er nødt til at stå sammen, ellers drukner vi i storkommunen, siger Herman H. Kristiansen.

Herman H. Kristiansen glæder sig over de mange tilflyttere, der i fjor købte huse i Lydum. Hele fem huse blev der solgt inden for et par måneder i de sene efterår. Foto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce