Annonce
Tønder

Skulle aflives på mandag: Nu går de vilde katte i Skærbæk en bedre skæbne i møde

I sommer bugnede skurene ved Æblehaven nær Skærbæk Station af vilde kattekillinger. Emma Kjær Lind og Betina Vedgren har sørget for, at kattene har fået mad og er blevet plejet. Arkivfoto: Matilde Bøjlund Andersen.
De vilde katte i Skærbæk, der stod til at skulle aflives i næste uge, er nu reddet. Et internat i Hobro har tilbudt at hente kattene og sikre, at de fortsat har livet i behold.

SKÆRBÆK: På mandag ville Emma Kjær Lind og Betina Vedgren begynde den kedelige opgave med at indfange og aflive de vilde katte i Skærbæk. Katte, som de har fodret og plejet længe.

Kattene holdt nemlig til på et jordstykke ved Skærbæk Station, der er ejet af Banedanmark, som skal have betaling for lejen af jorden samt en garanti for at kattebestanden ikke vokser. Det kan de to kvinder ikke give, og derfor var alternativet at aflive kattene.

Men katte har som bekendt ni liv, og nu har internatet "Min ven katten" meldt sig på banen til at overtage dem.

Annonce

- Det er fantastisk, at der er nogen, der gider tage dem, og at de alle sammen får en chance, så det ikke skal ende med en aflivning. Så kan man da sige, at vi har fået lavet nogle pæne katte til et godt formål, og ikke bare nogle pæne katte, der skulle aflives. Så de penge og den tid, vi har lagt i det, er ikke helt spildt alligevel, siger Emma Kjær Lind.

Anita Sønderup driver internatet i Hobro. Hun stødte på JydskeVestkystens artikel om kattenes skæbne i en katte-gruppe på Facebook, hvorefter hun besluttede sig for at handle.

- Vi har tomme løbegårde for den sidste vilde kat, vi havde, den fik et hjem i går. Så vi har plads, og vi har dyrlægetider, så der var ingen grund til ikke at hjælpe, når man kan se, at det er fine dyr, siger hun.

Nye hjem

Internatet "Min ven katten" ligger i Hobro og har plads til 50 katte. Her vil man forsøge at finde hjem, der er egnet til de enkelte katte, for vilde katte er ikke altid egnet til at blive til en normal tam huskat.

- "Min ven katten" har nogle store løbegårde udendørs, hvor kattene kan komme i, indtil de kan blive neutraliseret og dyrelægetjekket. Herfra bliver de videreformidlet. Dem, der kan tæmmes, bliver familie-katte, dem, der er nogenlunde, bliver gårdkatte, og dem, der helt hen i vejret, de bliver arbejdskatte. En arbejdskat er en, der faktisk bare skal fange mus, ejeren fodrer den, og det er der, siger Emma Kjær Lind.

Inden kattene forlader internatet, bliver de vaccineret, neutraliseret - det vil sige steriliseret eller kastreret, øremærket og chippet samt får orme- og loppekur.

Sagen kort

  • De vilde katte holder til i skurene ved boligforeningen Æblehaven.
  • De to kvinder flytter kattene op til det nærtliggende skovområde langs banen. Her opstiller de huse, som kattene kan sove og spise i. De får mad dagligt. Derudover holder kvinderne øje med syge katte og fået aflivet kattene, hvis de er for syge.
  • En nabo anmelder projektet til Banedanmark, der ejer det sted, som kattene er. Banedanmark har ikke noget problem med, at kattene er der, men Emma Kjær Lind og Betina Vedgren skal betale leje af grunden og sikre, at der ikke kommer flere katte.
  • Selvom det er målet på sigt, at kattebestanden ikke skal vokse, så vil den højst sandsynlig gøre det i begyndelsen. Derfor vil de to kvinder ikke indgå en aftale med Banedanmark, og de vælger i stedet for i første omgang, at kattene derfor skal aflives. Vilde katte kan nemlig ikke klare sig selv, da de har brug for både ly og mad.
Annonce

Så mange med som muligt

På mandag skal kattene stadig indfanges, men altså nu med den hensigt at blive transporteret til Hobro.

Det kan være svært at sige præcis, hvor mange katte der er tale om. For de fleste katte er sky. En del af dem kommer dog frem, når de to kvinder fodrer dem, mens andre først kommer og spiser, når de er gået.

Emma Kjær Lind gætter på, at der er op til 25 katte i skovområdet ved stationen. Men derudover er der også fortsat nogle katte nede ved skurene ved Æblehaven, hvor projektet begyndte. Dem vil de også forsøge at få med.

- Vi har i hvert fald set fire hunkatte, da vi startede projektet, som vi ikke har set siden. Dem, mistænker vi, ligger derinde sammen med deres killinger. På mandag starter første indsamling, hvor de bliver kørt til Hobro, og så skal vi løbende indfange, for der vil altid være nogen, der smutter, når fælderne klapper, siger Emma Kjær Lind.

Internatlederen fra "Min ven katten" roser de to kvinders arbejde med kattene, for hun havde ikke hjulpet for en hver pris.

- Hvis dyrene ikke havde haft det godt, så havde jeg ikke blandet mig. Jeg synes, velernærede katte, der er lagt meget arbejde i, dem skal vi ikke bare sige farvel til, siger Anita Sønderup.

Selvom internatet ligger i Hobro, så adopterer de katte til hele landet, og alle er velkomne til at kontakte internatet.

Hvis dyrene ikke havde haft det godt, så havde jeg ikke blandet mig. Jeg synes, velernærede katte, der er lagt meget arbejde i, dem skal vi ikke bare sige farvel til.

Anita Sønderup. Internatlederen "Min ven katten".
Annonce
Tønder For abonnenter

På størrelse med 750 fodboldbaner: Virksomhed vil forsyne stort set hele Sønderjylland med gigantisk solcellepark

Danmark

Mandagens coronatal: Ny smitterekord

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Nyt byråd fritstiller topdirektør for tusindvis af ansatte øjeblikkeligt

Debat For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Nej tak til fjernvarmepligt

Billund For abonnenter

Jens fylder 100 år: - Jeg har aldrig bekymret mig om ting, jeg ikke kan lave om på

Varde For abonnenter

3F har svært ved at hjælpe bulgarske arbejdsmænd: Er tavse som en mur

Dall: Derfor kommer Løkkes nye parti i Folketinget

Navne For abonnenter

Tredje gang tabte han til kræften: Tidligere indehaver af Expert i Varde er død

KIF Kolding

Fremragende første halvleg af KIF - sølle efter pausen

Sydjylland

Endnu en smitterekord og stor stigning i hele landsdelen: I en kommune eksploderer smitten med 800 flere tilfælde over weekenden

Dronningens smykkeskrin fortæller sin helt egen historie: Blandt platin, rubiner og brillanter ligger der pludselig et par plastic-øreringe fra Matas

Aabenraa For abonnenter

Læser undrer sig: Hvorfor bygger man nyt for 13 millioner kroner på losseplads, der skal lukke?

Esbjerg For abonnenter

Byråd tager det tunge skyts i arsenalet i brug efter påbud: Klar til at lukke for elevers adgang til skole

Sønderborg

Under et halvt år til Tour de France: Uforudsete udfordringer er dukket op

Annonce