Annonce
Kultur

Skulptur koster 25.000 kr. i årligt vedligehold: Nu får den plads i Varde Å - på prøve

Pattedyr var en del af en udstilling, der hed Floating Art, i Vejle Fjord. Nu har Poul Erik Bech Fonden købt skulpturen til Varde Å og har tilbudt at betale for vedligehold i to år. Der er endnu ikke givet tilladelse til, at den må sættes op i vandet. Arkivfoto: Mette Mørk
Varde Kommune har været lidt betænkelig ved en gave fra Poul Erik Bech Fonden, fordi fonden ville give en skulptur, der er meget dyr at vedligeholde. Men nu har fonden lovet at betale for vedligehold de første to år. Kommunen vil ikke love, den kan blive i vandet derefter.

Varde: Poul Erik Bech Fonden vil forære en skulptur, der skal stå i Varde Å, men politikerne siger kun ja til, at den kan stå i foreløbigt to år.

Skulpturen hedder Pattedyr, og Varde Kommune har estimeret, at den koster 25.000 kroner om året at vedligeholde. Det skyldes, at der skal renses filtre et par gange om måneden, og det er ikke billigt, når skulpturen er ude i en å. Kommunen takker ja til at have skulpturen stående i to år, fordi Poul Erik Bech Fonden har lovet at betale for vedligehold i den periode. Derefter skal kommunen vurdere sagen igen på baggrund af, hvad det rent faktisk har kostet fonden at vedligeholde skulpturen de første to år.

- Det er klart, at vi har haft en vis interesse i, hvor stor den del af det budget, vi har til vedligehold af kunstværker, det her kunstværk vil gøre indhug i, siger Mads Sørensen (V), formand for kultur og fritid, der er meget glad for fondens tilbud om at betale vedligehold de første to år.

Beslutningen er under forudsætning af, at det er muligt at finde en placering i Varde Å, som kommunens naturcenter kan give en tilladelse til.

Annonce

Samarbejde

Varde Kommunen og Poul Erik Bech Fonden har et samarbejde, hvor fonden forærer kunstværker til Varde, mens kommunen vedligeholder værkerne.

Der er blevet foræret så mange værker, at kommunen har forhøjet sit budget til vedligehold. Fremover er det på cirka 10.000 kroner per kunstværk, og derfor stiger budgettet fra 70.023 kroner i 2019 til 150.023 kroner i 2020.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce