Annonce
Sport

Sløj verdensmester lufter VM-trøjen for sidste gang i 2019

Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Mads Pedersen er udgået af de løb, han har kørt i VM-trøjen. Onsdag forsøger han igen i sit sidste løb i 2019.

Den regnbuefarvede VM-trikot har indtil videre ikke bragt cykelrytteren Mads Pedersen meget held på landevejen, men onsdag forsøger han for sidste gang i 2019 at gennemføre et løb iført den eftertragtede trøje.

Det oplyser Pedersens danske holdkammerat på Trek-Segafredo, Niklas Eg.

Siden danskeren for ti dage siden blev verdensmester i engelske Yorkshire, har sygdom tvunget ham til at udgå af de to løb, han er stillet til start i.

Senest måtte han tirsdag opgive at fuldføre det italienske endagsløb Tre Valli Varesine. Alligevel vil han være at finde i feltet i onsdagens Milano-Torino.

- Man kan godt høre, at han hoster en del. Han kæmper lidt med helbredet, men det er hans sidste løbsdag i år, så jeg håber, at han klarer den, siger Niklas Eg.

Selv om det endnu ikke er blevet til mange kilometer i selskab med regnbuetrøjen, kan den danske klatrer allerede mærke, at det er noget helt særligt at køre på hold med en verdensmester.

- Det er kæmpestort. Man får kuldegysninger, hver gang man tænker på det eller ser ham i trøjen. Den opmærksomhed, han får nu, kræver lidt tilvænning. Mads har virkelig fortjent det, og jeg er glad på hans vegne, siger Eg.

Modsat de fleste af holdkammeraterne fra Trek i onsdagens løb stiller Mads Pedersen ikke op i årets sidste cykelmonument, Lombardiet Rundt, der køres på lørdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce