Annonce
Trekantområdet

Sløjfet togafgang skal reddes af ny bus: Gymnasieelever kan fortsætte med at pendle

Fra 13. december bliver der kun én afgang i timen fra Give. Det betyder blandt andet, at afgangen 6.57, der fragter mange elever til ungdomsuddannelserne i Vejle, forsvinder. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Færre togafgange mellem Struer og Vejle betyder, at blandt andet gymnasieelever, der vil til Vejle om morgenen, fremover skal benytte bus og ikke tog, når de skal i skole.

Give: Elever, der går i skole i Vejle, får også fremover mulighed for at tage offentlig transport, når de sætter kursen mod deres uddannelsesinstitution. I stedet for at sætte sig i et tog, skal de fra næste måned dog vende sig til at blive transporteret i en bus hver morgen.

Det står klart, efter politikerne i teknisk udvalg har besluttet at finde penge til at etableres en ekstra busafgang på rute 212 om morgenen.

Baggrunden for oprettelsen af den kommende busafgang er, at Arriva 13. december overtager togdriften på strækningen mellem Vejle og Struer. I den forbindelse sløjfes en række myldretidstog - heriblandt toget, der indtil nu har haft afgang fra Give klokken 6.57 og ankomst i Vejle 7.32.

Annonce

Dermed henvises disse passagerer til afgangen klokken 7.29, men det passer dårligt med mødetidspunkterne på ungdomsuddannelserne i Vejle. Denne afgang er først i Vejle klokken 7.54, og dermed har eleverne ikke mulighed for at nå videre med busforbindelser fra Vejle Trafikcenter, så de kan nå i skole, inden det ringer ind. Bybusserne er nemlig tilpasset ringetiderne på henholdsvis Rosborg Gymnasium, Rødkilde Gymnasium samt Campus Vejle. Alle tre steder begynder skoledagen mellem klokken 8.00 og 8.15.

Ny bus skal købes

Trafikselskabet Sydtrafik, der står for den kollektive bustrafik i den jyske del af Region Syddanmark, har to dage i september talt sig frem til, at omkring 40 passagerer benytter den nuværende togafgang 6.57. fra Give til Vejle. Dertil kommer 10 passagerer, som ifølge Sydtrafiks tælling benytter afgangen fra Jelling til Vejle.

Med beslutningen, som teknisk udvalg har truffet, får disse passagerer mulighed for at tage bussen i stedet. Den nye rute skal begynde i Thyregod. Herfra er der lagt op til, at bussen skal standse i Give, Jelling, på Boulevarden i Vejle samt på Vejle Trafikcenter. Turen vil tage omkring 46 minutter.


Baggrunden for oprettelsen af den kommende busafgang er, at Arriva 13. december overtager togdriften på strækningen mellem Vejle og Struer.

Uddrag fra artiklen


Ifølge Sydtrafik skal der købes en ny bus, inden den nye busafgang kan realiseres. Dog kan bussen anvendes til dubleringskørsel på linje 1, og forvaltningen anslår, at den kan generer billetindtægter for mindst 50.000 kroner årligt. Samlet forventes det, at den nye rute kommer til at koste maksimalt 161.000 kroner om året.

Annonce

Arriva kører flere steder

Arriva vandt i 2018 udbuddet om kørsel mellem Struer og Vejle, som DSB hidtil har stået for. Aftalen træder i kraft 13. december og løber indtil 9. december 2028 med mulighed for to års forlængelse.

Som en del af den nye aftale skal der kun køre tog på strækningen én gang i timen, hvilket betyder, at en række myldretidsafgange forsvinder - heriblandt altså afgangen 6.57.

Udover banen mellem Struer og Vejle vandt Arriva også udbuddet af togdriften i Midt- og Vestjylland på en række ruter, som firmaet allerede nu betjener. Dertil kommer en for Arriva ny rute, som er Svendborgbanen mellem Odense og Svendborg.

Annonce
Danmark For abonnenter

Plejekrævende kvinde efter måneders konflikt om videoovervågning af hjemmehjælpere: Jeg har ikke haft det bedre, end siden de private hjælpere kom

Danmark

Søndagens coronatal: Tre døde med Covid-19 det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Gangene er proppet til med varer: Virksomhed er nødsaget til at udvide med to kæmpe lagerhaller for at følge med efterspørgslen

Varde For abonnenter

Københavnerdrengen bad selv om at komme på børnehjem og fandt livet, lyset og kærligheden i Vestjylland

Erhverv

Mange nye virksomheder søger sammen i lokalt netværk: - Vi sætter en ære i at være størst

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Vanvittige scener i tillægstiden: Sejren var både smuk, grim, vild, overbevisende og heldig

Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-cheftræner har fået et luksusproblem: - De ser ud, som om de har spillet sammen i et år

Sydjylland For abonnenter

Rikke er mor til et handicappet barn - og der er mange bekymringer: At søge hjælp kan være opslidende

Kolding For abonnenter

Pernille har været ramt af alvorlig sygdom og bekymringer i flere år: - Mit fleksjob gør, at jeg ikke har alt for ondt af mig selv

Sønderjyske Fodbold

Genlæs livebloggen: SønderjyskE snuppede sejren til sidst

Sport

Mindeord: Chris Anker Sørensen glemte aldrig sine rødder, og var ganske enkelt bare et ordentligt menneske

Aabenraa For abonnenter

770.000 kroner fra stor vækstpulje går til Aabenraa: Ni projekter får penge

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterbogen: Et klippeforsvar og en offensiv åbenbaring

Livsstil

Vin fra Spaniens høje helvede: Kom med til masterclass med Jonas Tofterup fra Esbjerg, Danmarks eneste Master og Wine

Annonce