Annonce
Indland

Sløjt publikum eller sløj stemme: Suede splitter anmeldere

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Anmeldelserne fra Suedes koncert på Smukfest stritter i forskellige retninger.

Det britiske rockband Suede spillede fredag en koncert på Smukfest i Skanderborg, hvor anmelderne ikke kan blive enige om, hvorvidt det var publikum eller forsanger Brett Andersons stemme, der efterlod mest at ønske.

Jyllands-Postens Kasper Schütt-Jensen giver Suede tre ud af seks stjerner og giver Brett Andersons stemme skylden for en svingende præstation.

- Fredag aften virkede han (Brett Anderson, red.) atter tændt. Indtil han begyndte at synge og opdagede, at stemmen ikke ville, som han ville, skriver anmelderen.

- Han sprang utallige tekstbidder over, talte i stedet for at synge, kylede demonstrativt mikrofonen i gulvet og gav sig så til at kravle rundt på alle fire.

- "Kom nu," skreg han igen igen - i håbet på hjælp fra publikum.

- "Jeg kan ikke fucking høre jer."

Selv om Jyllands-Postens anmelder medgiver, at forsangerens stemme kom igen på enkelte numre, konstaterer han, at der aldrig kom "noget egentlig flow" i koncerten.

Modsat fik Suedes koncert fredag aften musikmagasinet Gaffas anmelder over i de søde toner. Anmelder Ole Rosenstand Svidt giver fem stjerner og undrer sig over, at publikum ikke i højere grad belønnede bandet for dets indsats.

- Hvordan skal man så vurdere en koncert, hvor bandet var veloplagt, men publikum overraskende afventende, skriver han.

- Ja, jeg må indrømme, at jeg var særdeles godt underholdt, og derfor skal den beherskede respons ikke trække ned.

- Det skal da også siges, at der ikke var mange i skoven, der udvandrede, så måske er Suede bare blevet et lytte-orkester, og deres fans blevet for gamle til helt at kaste hæmningerne?

Han medgiver, at der var dele af forsanger Brett Andersons "højeste toner", der ikke sad i skabet. Det tilskriver anmelderen dog forsangerens megen aktivitet på scenen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce