Annonce
Erhverv

Slagteri opgraderer for et trecifret millionbeløb

Tican gennemfører en stor opgradering af slagteriet i Brørup. Arkivfoto: Morten Flarup
Udvidelse af modtagestalden, nye robotter på slagtelinjen og et nyt indfrysningsanlæg er dele af en gennemgribende opgradering af Ticans slagteri i Brørup. Projektet ventes gennemført i år.

Brørup: Ticans slagteri i Brørup, hvor der hvert år slagtes 1,7 millioner grise, står over for en større opgradering.

- Vi udtaler os ikke om det præcise tal, men det er et større trecifret millionbeløb, vi kommer til at bruge, fortæller Niels Jørgen Villesen, der er direktør i Tican Fresh Meat

Projektet går i gang så snart de fornødne tillader er i hus og forventes gennemført i løbet af i år.

Annonce

Arbejdet indbefatter blandt andet en udvidelse af modtagestalden, udskiftning af robotter på slagtelinjen, udvidelse af frysetunnel og udligningskølerum, ændringer i opskæringen, udvidelse af automatisering af pakning og palletering af produkter samt etablering af et indfysningsanlæg som det anlæg, der blev bygget ved Ticans slagteri i Thisted.

Slagter 710 grise i timen

- Hovedsigtet med investeringerne er at få gjort fabrikken mere rationel hele vejen igennem. Den er allerede meget strømlignet og effektiv. Vi har i forvejen den højeste slagtehastighed på danske slagterier, men der er behov for en opgradering, forklarer Niels Jørgen Villesen.


Vi udtaler os ikke om det præcise tal, men det er et større trecifret millionbeløb, vi kommer til at bruge.

Direktør Niels Jørgen Villesen. Tican


Fabrikken har omkring 400 medarbejdere, og det antal forventes ikke at ændre sig væsentligt.

- Lige nu kører vi med en slagtehastighed på 710 grise i timen. De ændringer, vi vil gennemføre, betyder, at vi kan slagte nogle få tusinde grise mere om ugen i Brørup. En række af de svineproducenter, der leverer til os, har spurgt, om de kan udvide deres produktion, og det er det, vi forbereder os på.

Når opgraderingen er gennemført, vil der blive indsat et aftenhold til både slagtning, opskæring og som hidtil til pakningen. Måske vokser antallet af medarbejder lidt, men det afhænger af det endelige produktmiks.

Tican er en international fødevarevirksomhed med produktion og salg af fersk og frosset svinekød til detail- og industrikunder. Virksomheden  har specialiseret sig i  svineslagtning, opskæring og udbening. På selskabets to slagterier er der en  årlig produktion på 3,4 millioner grise.

Slagteriets historie

  • Frem til i dag har Tican udviklet forretningen fra at være en lokal spiller på det nordvestjyske marked til at være en aktør på verdensmarkedet, og Tican eksporterer til en lang række lande.
  • Den 1. oktober 2011 blev Tican a.m.b.a. ændret til et A/S, og næsten fem år senere, i marts 2016 overgik ejerskabet af Tican  til den tyske slagterikoncern Tönnies.
  • Slagteriet i Brørup, det tidligere SBPork, blev grundlagt i 1980 af lokale slagtermestre. Efterhånden som virksomheden voksede betydeligt gennem årerne, ønskede ejerne at sikre den fortsatte udvikling, og blev derfor i 2005 enige med Tönnies om en overtagelse.
  • Som et led i udviklingen er SBPork A/S pr. 2019 fusioneret med Tican Fresh Meat. De to slagterier fortsætter under navnet Tican Fresh Meat. som den danske del af den tyske slagterikoncern Tönnies.
  • Kilde: Tican
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Sydjylland

Region Syddanmark i top: Markant færre corona-patienter i respirator døde end i resten af landet

Annonce