Annonce
Esbjerg

Slagtermester Gregersens liebhaveri i Ribe er solgt

Liebhaveri er solgt på Kurveholmen. Foto: Kåre Welinder
Siden påsken 2019 har en af Ribes gamle liebhaverboliger på Kurveholmen været til salg. Den er nu solgt, og nåede i mellemtiden at få en ny titel som vel nok den bolig i Ribe i mange år, der har tiltrukket sig mest nysgerrighed.
Annonce

Ribe: Efter at have været til salg siden påsken 2019, blev nøglerne til adressen Kurveholmen 16 endegyldigt overdraget til en ny køber onsdag i denne uge.

Den fine liebhaverbolig, der er opført i 1907, er i Ribe nok mest kendt for i en menneskealder at have været været hjem for Slagtermester Gregersen og Fru Slagtermester Gregersen - Peter og Stella. De boede i huset fra 1943, og efter mandens død boede Stella Gregersen i huset helt indtil hun flyttede på plejehjem i februar 2019.

Adressen på Kurveholmen er formentlig den gade i Ribe, hvor husene tiltrækker sig mest opmærksomhed, og derfor har Til Salg-skiltet også sat gang i massevis af gisninger om, hvem der mon endte med at købe den 218 kvm store bolig, og hvem der ville give sig i kast med den store opgave, der ligger i at renovere huset.

Annonce

Vil tage tid

Den nye køber er direktør for Obbekjær Vinduer A/S, Thomas Jørgensen. Han kender godt til den store nysgerrighed, der omgærder huset, men han ved også, at folk nok efterhånden ved, at det er ham, der endte med at købe huset, mens han stadig bor i sit hus på Klostermarken.

Kurveholmen 16

Huset ligger på en 1107 kvm stor grund på Kurveholmen.

Det var den daværende Pastor Brinchen, der opførte huset i 1907. Han satte spir på og hvælving, havde udsyn til begge Ribes kirker og opkaldte det efter sin kone, Benedicta, inden han solgte det videre i 1923 til lektor Maltbæk fra Ribe Katedralskole.

Det er Peter og Stella Gregersens døtre, Jytte Gregersen og Lis Gram, der har haft huset til salg.

- Jeg vil gerne flytte ind til byen senere. Huset opfylder alt det, jeg ønsker mig, og selv om jeg ikke har behovet lige nu, så kan der gå lang tid, inden der kommer noget tilsvarende til salg, siger Thomas Jørgensen, der endnu ikke har hverken tidsplan eller en plan for, præcist hvordan huset skal renoveres og indrettes.

- Planen er, at der skal være fritidsarbejde, og at jeg selv vil gå og sætte det i stand. Derfor kommer det nok også til at tage lidt tid, siger Thomas Jørgensen, der endnu ikke har tegninger klar for, hvordan huset skal ende med at se ud.

- Jeg tager det lidt hen ad vejen, men der er flere detaljer, som jeg gerne vil bevare. Huset er facadefredet, men indvendigt kan der gøres en del ved det, siger Thomas Jørgensen.

Det er ejendomsmægler Lars Schack fra Nybolig Ribe, der har solgt huset til Thomas Jørgensen.

- Der har været mange mennesker og se på huset, hvoraf meget ikke blev til noget, men vi har hele tiden haft en håndfuld mulige købere, vi har arbejdet videre med, siger Lars Schack og forklarer, hvordan der på markedet netop nu er stor interesse for denne type ejendomme.

- Både jeg og familien synes, vi i Thomas Jørgensen har fundet det helt rette køber af huset, og vi ser frem til at følge, hvad han vil gøre med huset fremadrettet, siger Lars Schack.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Else blev manipuleret af højteknologisk svindler, der stjal bankmanden Nicks identitet: 96.000 kr. reddet af bank

Trekantområdet

Tre ledere er udpeget: I morgen bliver hele løsningen for hjemmeplejedistrikt præsenteret

Annonce