Annonce
Sport

Slagtersønnen takker af efter 50 års succes i Bayern

Michael Dalder/Reuters
Uli Hoeness, der gennem årtier har gjort Bayern München til en magtfaktor, takker af som præsident fredag.

Det er en af de største personligheder i Bayern Münchens historie - måske den største - der træder af, når Uli Hoeness fredag har sidste arbejdsdag som præsident i den tyske storklub.

I næsten 50 års virke i flere funktioner i klubben har han haft enorm indvirkning på, at klubben i den periode har været den største i Tyskland.

Først som spiller i 1970'erne, senest som klubpræsident og i mellemtiden 30 år som manager, hvor han blandt andet hentede Søren Lerby, der i midt-80'erne var kendt som chefen på banen hos Bayern.

- Han har præget Bayern som spiller, manager og direktør og har været en kæmpe figur. Han er helt speciel både som menneske og som chef i en fodboldklub, siger Søren Lerby.

Som søn af en slagter blev Hoeness født og fik sin fodboldopdragelse i Ulm, inden han kom til Bayern som 18-årig i 1970. Her fik han stor succes som angriber.

Med sit hurtige antrit blev han en hyppig målscorer i hele årtiet og nåede 86 mål for klubben. Men en vedvarende knæskade førte til, at han allerede som 27-årig i 1979 lagde støvlerne på hylden.

Øjeblikkeligt efter blev han manager i klubben med ansvar for både den kommercielle og sportslige afdeling, og det var med succes fra første færd.

På det tidspunkt havde Mönchengladbach netop været Tysklands flagskib med tre mesterskaber på stribe, men Bayern skulle snart blive flagskib og beholde rollen.

Allerede i første sæson blev Bayern mester. Inden Hoeness blev manager, havde Bayern blot vundet fem mesterskaber - tre af dem med Hoeness som spiller - men siden er det blevet til 24 af slagsen.

Desuden er det blevet til 14 pokaltitler og to Champions League-titler.

- Han har overlevet så mange klubber, der blev bygget op til at være tophold. Der var Hamburger SV, Mönchengladbach, Leverkusen og Dortmund. Han har aldrig været bange for at købe deres bedste spillere, når de blev gode.

- Han har fulgt med, mens tiderne har ændret sig i fodbold. Han har hele tiden været parat til at tage de rigtige skridt og købe de rette spillere, vurderer Søren Lerby.

Hoeness har flere gange gjort sig bemærket som en kontroversiel herre, som da han var med til at afsløre Leverkusen-træneren Christoph Daums kokainmisbrug. Det førte til, at Daum blev fyret i Leverkusen og ikke overtog Tysklands landsholds som planlagt.

Men indadtil i Bayern er Hoeness kendt som en varm person, der går langt for sine spillere. Da Pierre Emile-Højbjerg i sin tid i klubben fortalte, at hans far var alvorligt kræftramt, sørgede klubben for behandlingen og betalte for den.

Sådan husker Lerby også Hoeness.

- Han var altid meget på og havde en varm personlighed, selv om mange ikke ser ham sådan. Han tog spillerne hjem i sit hus med koner og børn og sørgede for at skabe rigtig familiekultur i klubben, fortæller Lerby.

Ikke alt har dog været en triumftur for Hoeness. I 2014 blev han idømt fængsel for skatteunddragelse og trak sig som præsident allerede under retssagen af respekt for klubben.

Få dage efter han blev løsladt, var han tilbage i klubben, og i 2016 blev han for en ny periode genvalgt til præsidentposten.

Sportsligt har han rundet sin tid som præsident af med manér. Klubben er blevet mester de seneste syv sæsoner, og selv om klubben i denne sæson har slingret så meget, at man for nylig fyrede træner Niko Kovac, kan den være på ret kurs igen.

Da Hoeness i weekenden overværede sin sidste kamp som direktør, vandt Bayern 4-0 over Dortmund, og Bayern ligger nu nummer tre med fire point op til førerholdet, Mönchengladbach.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce