Annonce
Aabenraa

Slaraffenland for fastfood: Fjerde restaurant er på vej

Ejendomsmægler Evald Møller foran den ejendom på Kometvej 4 i Rødekro, der skal laves om til en fastfood-restaurant. Privatfoto
På Kometvej tæt ved motorvejen i Rødekro arbejdes der lige nu intenst på at etablere en ny landsdækkende fastfood-restaurant.

Rødekro: Det bliver i fremtiden endnu sværere at vælge, hvilken fastfood-restaurant lokale men bestemt også tilrejsende ønsker sig mad fra, når den står på fastfood, og man er i nærheden af Rødekro.

Lige nu arbejdes der nemlig intenst med et nyt fastfood-projekt på Kometvej, der ligger få meter fra motorvejen, og hvor landsdækkende kæder som Sunset Boulevard, McDonald's og Burger King allerede har domicil.

Bygningen, som det drejer sig om, er den tidligere Thansen-ejendom på Kometvej 4. Bygningen er på 600 kvadratmeter, og den har stået tom siden 2019.

- Handlen er på plads, men den er betinget af, at der gives en byggetilladelse, siger ejendomsmægler Evald Møller fra Aabenraa.

Ejendomsmægleren kan derfor ikke på nuværende tidspunkt sige, hvem det er, der ønsker at sælge fastfood fra en adresse på Kometvej.

- Jeg kan ikke komme nærmere ind på, hvem det er, men det er en landsdækkende kæde, siger Evald Møller.

Annonce

Er ikke overrasket

Evald Møller er ikke overrasket over, at flere landsdækkende virksomheder har eller er på vej til at åbne afdelinger eller domiciler i området. Enten i eksisterende ejendomme eller ved at bygge nyt.

- Beliggenheden nærmest klos op af motorvejen har stor betydning, og de forbedrede trafikforhold med nye af- og tilkørsler har ikke gjort interessen mindre. Snarere tværtimod. Bodum, Huskompagniet og Milton Huse er blot eksempler på nye virksomheder, der får postnummer 6230 Rødekro, siger Evald Møller.


Jeg kan ikke komme nærmere ind på, hvem det er, men det er en landsdækkende kæde.

Evald Møller, ejendomsmægler


Ejendomsmægleren fra Aabenraa har da også haft travlt med at lave handler på adresser i nærheden af motorvejen gennem længere tid. Inden for det seneste år har han haft en finger med i enten salg eller udlejning af erhvervsejendomme med et samlet areal på et sted mellem 15.000 og 20.000 kvadratmeter.

Alene på Norgesvej i Rødekro har Evald Møller stået for formidlingen af 13.500 kvadratmeter i de bygninger, der tidligere husede virksomhederne DAPA og HMF.

Annonce

Kigger østpå

Evald Møller er dog ikke længere kun interesseret i at lave handler i Aabenraa Kommune, og han har derfor besluttet sig for at gøre et indtog i Sønderborg-området.

Her har han allieret sig med den erfarne erhvervsmægler og tidligere bankdirektør i Nordea Ib Hansen, der de sidste ni år har stået for en række salgs- og udlejningsopgaver i området.

- Hele Sønderjylland er i dag et attraktivt erhvervsområde. Vi har store globale virksomheder, flere mellemstore firmaer og adskillige stærkt specialiserede industri- og håndværksvirksomheder. Den kombination med en veluddannet befolkning gør det attraktivt at slå sig ned i området og skabe nyt liv i mange af de erhvervsejendomme, som desværre stadig står tomme, siger Evald Møller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Lyt til speedwaypodcasten 'Ryttergården': Besøg af Danmarks mest vindende kører nogensinde

Annonce