Annonce
Sydjylland

Slesvig-Holsten står til at få stærk stemme i EU

Den grønne politiker Rasmus Andresen fra Flensborg er student fra Duborg-Skolen og har gode chancer for at blive medlem af EU-parlamentet. Foto: Thorsten Berndt/Wikimedia.

KIEL: Ved søndagens valg til EU-parlamentet står Slesvig-Holsten til en rekord. Med sandsynligvis fire og måske fem medlemmer kan Tysklands nordligste forbundsland efter alt at dømme blive bedre repræsenteret end nogensinde før. Hidtil har der aldrig siddet flere end tre slesvig-holstenere i EU-parlamentet.

Mandater til henholdsvis Socialdemokratiet og CDU er nærmest sikre. Skal man tro meningsmålingerne, har også den slesvig-holstenske landdags vicepræsident Rasmus Andresen fra De Grønne gode chancer for at blive valgt ind.

Også Piratpartiet i Slesvig-Holsten står til at få et medlem i EU-parlamentet. Desuden har venstrefløjspartiet Die Linke en outsiderchance for et mandat.

Men Slesvig-Holsten kan sandsynligvis ikke blot blive solidt repræsenteret. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at der i givet fald bliver tale om helt nye kræfter. Ingen af de fem førende kandidater har nemlig tidligere siddet i det europæiske parlament.

Efter en årrække har de nuværende repræsentanter for CDU og SPD valgt ikke at genopstille.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce