Annonce
Nordtyskland

Slesvig-holstenere må stadig krydse grænsen mod nord

Endnu er det uafklaret, hvor streng grænsekontrollen bliver fra lørdag, hvor kun slesvig-holstenere fortsat må rejse ind i Danmark.
Som de eneste borgere i Tyskland kan Slesvig-Holstens indbyggere fortsat frit krydse grænsen, efter nabolandet blev orange.
Annonce

FLENSBORG: Torsdag faldt hammeren, efter at antallet af coronasmittede i Tyskland - i lighed med de fleste andre europæiske lande - på det seneste er steget kraftigt: Tyskland er nu i det danske Udenrigsministerium blevet et såkaldt orange land, hvor alle ikke nødvendige rejser frarådes fra lørdag.  Men det er blevet besluttet at sidestille Slesvig-Holsten med svenske regioner, så rejser hertil ikke frarådes, så længe det såkaldte incidens-tal ligger under 30 smittede inden for en uge per 100.000 indbyggere, fortæller det danske Udenrigsministeriums presseafdeling.

Annonce

Kan snart lukke

Det er en grænse, som Slesvig-Holsten kan klare. Det seneste incidens-tal fra torsdag er på 24 - men det er et tal, der har været kraftigt stigende de seneste dage. Torsdag i næste uge opdateres de danske rejsevejledninger igen, og så er det nok et åbent spørgsmål, om Slesvig-Holsten klarer skærene. Torsdag blev der noteret 160 smittede i delstaten, og det er et af de højeste tal nogensinde.


Så længe der er færre 30 smittede inden for en uge pr. 100.000 indbyggere gælder samme regler for Slesvig-Holsten som for svenske regioner.

Udenrigsministeriet i Danmark.


Indtil torsdag i næste uge er status, at den regionale trafik i grænselandet kan fortsætte næsten som normalt: Danskere kan tage syd for grænsen for at shoppe, og man kan besøge venner og bekendte.

Desuden ligger det fast, at den nyeste udvikling vil betyde noget for den danske indrejsekontrol. Blandt andet skal der ofte skelnes mellem, om tyskere er fra Slesvig-Holsten eller et andet sted.

- Vi kan endnu ikke sige, hvilke praktiske konsekvenser ændringen får, lyder det torsdag fra Rigspolitiet i Danmark.

Principielt gælder der fra lørdag samme regler for tyske gæster som under den foregående smittebølge. Det oplyser justitsministeriet. Bortset fra slesvig-holstenerne må ingen tyskere rejse ind i Danmark med mindre, de har et såkaldt anerkendelsesværdigt formål som for eksempel pendling til arbejdspladser i Danmark, besøg hos nære slægtninge eller private partnere. Tyskere må blive for at afslutte deres ferie, hvis de allerede opholder sig i Danmark.

Annonce

Usikkerhed om kontrol

Endnu er det dog uvist, hvordan reglerne vil blive håndhævet. Justitsministeriet kunne torsdag sidst på eftermiddagen således ikke oplyse, om der bliver samme strenge grænsekontrol som under den foregående grænslukning.

- Det foreligger der endnu ingen beslutning om, forklarer Jakob Kronborg, der er pressevagt i justitsministeriet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Nu kan du få dit kørekort på mobilen

Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Annonce