Annonce
Sydjylland

Slesvig-holstenske mænd er tykke og ret ulykkelige

Næsten hver fjerde mand i Slesvig-Holsten har vægtproblemer, viser ny opgørelse. Modelfoto: Colourbox.

KIEL: Slesvig-Holstens mænd er for tykke og temmelig ulykkelige. Det viser en opgørelse fra sundhedsportalen Spring, skriver mediehuset SHZ.

Hele 23,7 procent af mændene er Tysklands nordligste delstat er således overvægtige. Til sammenligning gælder det kun for 11,9 procent af de mandlige indbyggere i Hamborg.

Samtidig er mange ramt af depressioner. Den mentale sundhedstilstand på dette område måler Spring på en skala fra nul til et. Nul er udtryk for sprudlende munterhed, mens et er dyb depression. Her lander Slesvig-Holstens mænd på 0,72 i gennemsnit, hvilket er alarmerende højt sammenlignet med andre egne af Tyskland. I den nordtyske bystat Bremen, er depressionsværdien således kun 0,19.

De slesvig-holstenske mænds forhold til alkohol er til gengæld et lyspunkt. Slesvig-Holsten er nemlig blandt de forbundslande, hvor færrest mænd misbruger alkohol, skriver SHZ.

Spring har sat fokus på mændenes sundhed, fordi det såkaldt stærke køn faktisk er det svageste. Mænd rammes hyppigere end kvinder af blandt andet livsstilssygdomme, men oplever også oftere psykiske problemer. Samtidig tøver mænd for længe, inden de søger professionel hjælp i forbindelse med både fysiske og psykiske symptomer.

I gennemsnit dør mænd tyske mænd fire år før kvinderne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce