Annonce
Sydjylland

Slesvigsk Parti genopstiller ikke til regionsrådsvalg

Carsten Leth Schmidt, der er formand for Slesvigsk Parti, oplyser, at partiet dropper opstilling til næste regionsrådsvalg.
Annonce

Slesvigsk Parti har gennemført en afstemning blandt organisationens bestyrelses- og udvalgsmedlemmer, og disse har besluttet, at Slesvigsk Parti ikke genopstiller til regionsrådsvalget i 2021. Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

Formanden for Slesvigsk Parti, Carsten Leth Schmidt, siger om afstemningens udfald:

- Spørgsmålet om hvorvidt vi skulle genopstille til regionsrådsvalget i 2021 har vi diskuteret længe og intensivt. Udviklingen i de fire sønderjyske kommuner står øverst på vores politiske dagsorden og det er her vi vil gøre en forskel for den regionale udvikling, landdistrikterne og det grænseoverskridende samarbejde.

Gösta Toft, der er formand for Slesvigsk Partis Regionsudvalg og tidligere spidskandidat til regionsrådsvalget i 2017 havde gerne set et andet udfald på afstemningen.

- Selv om vi ikke kom ind i regionsrådet i 2017, så havde vi et godt valg taget i betragtning, at det var første gang, vi stillede op. Det var for tidligt at opgive efter blot et forsøg, men jeg respekterer selvfølgeligt resultatet af afstemningen, siger Gösta Toft.

I valgforbund

Første gang Slesvigsk Parti stillede op til regionsrådsvalget var i 2017, men opnåede ikke valg. Partiet fik 5267 stemmer, heraf fik spidskandidaten Gösta Toft 1374 personlige stemmer. Slesvigsk Parti var i valgforbund med Kristendemokraterne, Retsforbundet og Folkeflokken, som tilsammen fik 10.883 stemmer. Der manglede knap 4000 stemmer for at valgforbundet ville have opnået et mandat.

Annonce

Partiet vil stadig blande sig

Selv om Slesvigsk Parti ikke kom ind i regionsrådet i 2017 har partiet blandet sig i regionspolitikken. Således har formanden for Slesvigsk Partis Regionsudvalg Gösta Toft stået i spidsen for en underskriftsindsamling til fordel for genindførelsen af tilbuddet om strålebehandling i Flensborg til danske patienter i grænselandet. Ligeledes har Slesvigsk Partis Regionsudvalg afgivet høringssvar til Region Syddanmarks nye sundhedsaftale samt regionens nye udviklingsstrategi.

- Og det vil vi fortsætte med at gøre, understreger Carsten Leth Schmidt.

her

Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Udenlandske par står i kø for at blive gift i sønderjyske bryllupskommuner: Ingen ledige tider resten af året

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Energinet får finkæmmet byggeplads efter aktion - sikkerhed for aktivister og medarbejdere er i højsædet

Regionalt

Efter 21 førstehjælpsaktioner på syd- og sønderjyske strande: Nu advarer livreddere badegæster om at passe på i stormfuldt sommervejr

Annonce