Annonce
Haderslev

Slikne nisser, klatrenisser og drillenisser har indtaget Gram Slot

Hele "salen" skreg med, da Pyrus optrådte til julemarked i Gram. Foto: Timo Battefeld

Julemarkedet på Gram Slot er vokset hver år. Pyrus trækker et stort publikum.

GRAM: Det er svært at tælle så mange, men et godt bud er tusind gæster, måske flere, venter på drillenissen Pyrus ved 11-tiden lørdag. Det er vist meget godt, at hans show er flyttet til Gram Cotel, som de kalder det på slottet. Her er god plads.

Men en anden har sneget sig mere og mere ind i showet. Slotsherren. Han opgave er egentlig bare at sikre, at ingen bliver væk i mængden. Men det er ikke sådan lige at få formidlet det til en stor flok børn.

- Hvis nogen bliver væk, så rækker i bare hånden op, siger Svend Brodersen i mikrofonen.

Vips er den første lille hånd oppe.

- Er du blevet væk? Nå, du vi bare sige noget; ... du hedder Sofie. Er der andre, der har et navn?

Men så skal nissen vækkes med hjælp fra publikum.

- Kan I være stille, lyder det fra Pyrus nogle gange, men uden held, så han må tilføje:

- Det skal I!

Det hjælper heller ikke.

- Svend, du har ikke styr på dem.

Endnu en pige har hånden oppe.

- Hvad vil du gerne sige?

- Jeg har set dig på min mors telefon og iPad, lyder det fra gulvet foran scenen.

- Er der andre, der har set mig, spørger Pyrus?

Det er der vist, men det er ikke det, det handler om; men at det er weekend.

- Hvad skal vi så? Ikke lave en skid. Vi vil have slik og risengrød og sove længe.

- Jaaaaaaaa, brøler cotellet.

- Vi vil flyve i rumraket.

- Jaaaaaaaa.

Så er showet i gang med sang og ballade.

Annonce

Jeg har set dig på min mors telefon og iPad.

Pige til Pyrus

Jul på slottet

Jul på Gram Slot holdes i år for ottende gang. Fra beskedne rammer i 2011 og kun én weekend er det vokset til tre weekender og breder sig over mange bygninger og udendørsområder.

Arkivnissen Pyrus fra TV2's julekalender har været med fem gange. Julemarkedet er åbent igen søndag den 18., lørdag den 24. og søndag den 25. november - fra klokken 10-16. Pyrus optræder klokken 11 og 14.

Læs mere på www.gramslot.dk.

Pyrus havde et par nissepiger til at hjælpe sig på scenen. Foto: Timo Battefeld

Kravlenisser

De større børn er mere til kravlenisser. Så mens Pyrus ikke tryller, er Frida Friis Thuesen på ni år og Sofie Lykkesgaard Taylor i gang med at få seletøjet på i siloen. Den er uden tag, så vinden suser igennem. Øverst - 12,5 meter oppe - sidder en lille klokke, man kan baske til.

- Jeg kom op sidste år, fortæller Sofie.

De starter godt og kommer pænt deropad, men så kniber det.

- Jeg giver op, lyder det fra Frida.

Lidt efter er det Sofies tur til at kvitte. Det var simpelthen for koldt for fingrene.

- Hvor mange kommer op?

- Det er lidt forskelligt. I år er det lidt tamt. Men 50-60 på en weekend, mener Nick Petersen Jørgensen.

Han og kammeraten Philip Nielsen sørger for at ingen falder ned. De lærte klatreteknikkerne på Gram Efterskole, og har holdt det ved lige siden.

Klatrenisserne hedder Sofie og Frida. Foto: Timo Battefeld

Alt godt fra haven

Også selve julemarkedet er lige noget for den slikglad nisse. Her er smagsprøver på lidt af hvert; et utal af pølser, pebernødder, lakridsmandler, brød og kager, bolsjer, slik og søde sager.

Samt solæg med snaps! Det er ikke engang fordi damerne i boden sælger den slags. De gør såmænd bare opmærksom på deres forening Haveselskabet. Det får julehumøret til at stige hos gæsterne.

- Det er jo en god sønderjysk ting, konstaterer Tommy Rønn fra Nordborg, og nyder et solæg.

Og så glider krægesnapsen efter:

- Den er altså god! Den kan man mærke hele vejen ned.

Men hvad hulen er kræge ... og tormentil, som de også laver snaps på? Dorthe Friedrichsen har svaret.

- Kræge er moderplanten til alle blommetræer. Den ligner en mirabelle. Den står i gamle haver, forklarer hun.

Og opskriften er enkel; kræge + vodka + et år. Men for at få sødme skal krægen et tur i fryseren.

- Tormentil er en lille rod, der gro ude i mosen. Den får en gul blomst. Roden er helt rød, fortsætter hun.

Men hvorfor har de så solæg? Jo det er enkelt. Der hører høns til en rigtig have.

- Så alt godt kommer fra haven?

- Det gør det, og det er god medicin.

Havfruemanden Erik Walther med en fræk Lille Hjælper. Foto: Timo Battefeld

Havfruemanden

Der er også håndværk, som man ikke kan indtage. Strik og smykker. Nisser og nips. Og så er manden bag havfruen i slotssøen der med sine små figurer i metal. Men ...

- Hvor er havfruen???

- Der er mange, der spørger. Men så skal jeg få dem lavet i Kina. Det er ikke det jeg vil. Jeg vil lave unikke ting, siger Erik Walther og tager en op og tilføjer:

- Den kan jeg få lavet i Kina, men det skal være lokalt, og det skal være mig, der laver den.

Derimod kan han godt lade sig inspirere af velkendte figurer som for eksempel Disneys Lille Hjælper med en gammel glødepære som hoved. Og det må man godt, når det et unika; der findes for eksempel kun et eksemplar af den lille jernskulptur, der giver en fuck-finger. Der mangler bare en nissehue oven på glødepæren, men den kan man selv sætte på.

Tommy Rønn roste både solæg og snaps. Foto: Timo Battefeld
Der var Luther gode smagsprøver på julemarkedet i Gram. Foto: Timo Battefeld
Julemanden virkede lidt farlig. Foto: Timo Battefeld
Så er Pyrus vækket, men nissepigerne sover endnu. Foto: Timo Battefeld
Julemarked i Gram. Foto: Timo Battefeld
Publikum til Pyrus på julemarked i Gram. Foto: Timo Battefeld
Pyrus på julemarked i Gram. Foto: Timo Battefeld
Publikum til Pyrus på julemarked i Gram. Foto: Timo Battefeld
Pyrus og nissepigerne Foto: Timo Battefeld
Julemarked i Gram. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Annonce