Annonce
Haderslev

Slim giver slottet en sur smiley

Svend Brodersen ærgrer sig over, at der hænger en kontrolrapport med en sur smiley foran døren til Gram Slots café. Slim indvendigt i en isterningemaskine har udløst den sure smiley. Vores rengøring og hygiejne fejlede ellers ikke noget, understreger han. Arkivfoto: Søren Gylling
Gram Slot skifter ældre isterningemaskine ud, efter at Fødevarestyrelsen på kontrolbesøg fandt slim i maskinen. Svend Brodersen ærgrer sig. Rengøring og hygiejne fint alle andre steder, siger han.

Gram: Slim har resulteret i, at Gram Slot ikke blot har fået en sur smiley, men også en bøde på 15.000 kroner. Under et ordinært kontrolbesøg i slottets køkken 11. september konstaterede kontrollanterne fra Fødevarestyrelsen nemlig, at slottets isterningemaskine indvendig var snavset til med slimede, sorte belægninger, mens maskinens lameller udvendigt var belagt med kalk og sorte belægninger.

Da Fødevarestyrelsen ikke kunne få svar på, hvor tit og med hvilket interval maskinen bliver gjort ren, samt hvem der har ansvaret for rengøringen faldt bøden og den sure smiley, som er den anden inden for halvandet år. Slottet fik også en sur smiley på grund af problemer med hygiejnen 15. marts 2018.

- Det drejer sig om en ældre isterningemaskine, der ikke kan skilles fuldstændig ad og derfor er svær at få gjort helt rent. Så den bliver skiftet ud med en ny, der er lettere at rengøre, eller måske et helt andet system, siger direktør Svend Brodersen fra Gram Slot, der ærgrer sig.

Annonce

Smiley-ordningen

Der gives point og smileyer alt efter kontrolbesøgets vurdering.

En glad smiley (1) udløses ved ingen anmærkninger, en halvglad smiley (2) ved indskærpelser, en halvsur smiley (3) ved påbud, forbud eller tvangsbøder og en sur smiley (4) ved bødeforlæg, politianmeldelser, karantæne, fratagelse af autorisation eller registrering.

Det dårligste resultat bestemmer altid den aktuelle smiley. Og da Gram Slot fik et firtal for rengøringen af isterningemaskinen udløste det den sure smiley.

Virksomheder kan få en elitesmiley, hvor der ingen anmærkninger har på på de seneste fire rapporter og i de seneste 12 måneder.

Gæster kan være trygge

Det var nemlig selvsamme isterningemaskine, der i marts 2018 også var skyld i den sure smiley:

- Vi troede dengang, at vi havde fået løst problemet, siger Svend Brodersen, der understreger, at Fødevarestyrelsen ved sin gennemgang ikke fandt problemer med hygiejnen eller rengøring andre steder.

- Vi ærgrer os selvfølgelig over den smiley, men Fødevarestyrelsen har lovet at komme hurtigt igen, og så får vi igen en glad smiley. Vores gæster kan være helt trygge ved at spise her, siger Svend Brodersen.

Han oplyser, at køkkenchefen desuden også har skærpet håndteringen af slottets egenkontrol.

Fødevarestyrelsen hæftede sig nemlig under kontrolbesøget også ved, at Gram Slot i flere tilfælde ikke havde dokumenteret sin egenkontrol for hverken hygiejnehåndhævelsen eller opvarmning, nedkøling og varemodtagelse samt opbevaring på køl og frost. Knap en tredjedel - eller 32 procent af egenkontrollen for opvarmning, nedkøling, varemodtagelse samt opbevaring på køl og frost manglede således i tidsrummet fra 1. januar 2019 til kontrolbesøget 11. september. Slottet fik derfor en indskærpelse for disse punkter.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce