Annonce
Haderslev

Slim giver slottet en sur smiley

Svend Brodersen ærgrer sig over, at der hænger en kontrolrapport med en sur smiley foran døren til Gram Slots café. Slim indvendigt i en isterningemaskine har udløst den sure smiley. Vores rengøring og hygiejne fejlede ellers ikke noget, understreger han. Arkivfoto: Søren Gylling
Gram Slot skifter ældre isterningemaskine ud, efter at Fødevarestyrelsen på kontrolbesøg fandt slim i maskinen. Svend Brodersen ærgrer sig. Rengøring og hygiejne fint alle andre steder, siger han.

Gram: Slim har resulteret i, at Gram Slot ikke blot har fået en sur smiley, men også en bøde på 15.000 kroner. Under et ordinært kontrolbesøg i slottets køkken 11. september konstaterede kontrollanterne fra Fødevarestyrelsen nemlig, at slottets isterningemaskine indvendig var snavset til med slimede, sorte belægninger, mens maskinens lameller udvendigt var belagt med kalk og sorte belægninger.

Da Fødevarestyrelsen ikke kunne få svar på, hvor tit og med hvilket interval maskinen bliver gjort ren, samt hvem der har ansvaret for rengøringen faldt bøden og den sure smiley, som er den anden inden for halvandet år. Slottet fik også en sur smiley på grund af problemer med hygiejnen 15. marts 2018.

- Det drejer sig om en ældre isterningemaskine, der ikke kan skilles fuldstændig ad og derfor er svær at få gjort helt rent. Så den bliver skiftet ud med en ny, der er lettere at rengøre, eller måske et helt andet system, siger direktør Svend Brodersen fra Gram Slot, der ærgrer sig.

Annonce

Smiley-ordningen

Der gives point og smileyer alt efter kontrolbesøgets vurdering.

En glad smiley (1) udløses ved ingen anmærkninger, en halvglad smiley (2) ved indskærpelser, en halvsur smiley (3) ved påbud, forbud eller tvangsbøder og en sur smiley (4) ved bødeforlæg, politianmeldelser, karantæne, fratagelse af autorisation eller registrering.

Det dårligste resultat bestemmer altid den aktuelle smiley. Og da Gram Slot fik et firtal for rengøringen af isterningemaskinen udløste det den sure smiley.

Virksomheder kan få en elitesmiley, hvor der ingen anmærkninger har på på de seneste fire rapporter og i de seneste 12 måneder.

Gæster kan være trygge

Det var nemlig selvsamme isterningemaskine, der i marts 2018 også var skyld i den sure smiley:

- Vi troede dengang, at vi havde fået løst problemet, siger Svend Brodersen, der understreger, at Fødevarestyrelsen ved sin gennemgang ikke fandt problemer med hygiejnen eller rengøring andre steder.

- Vi ærgrer os selvfølgelig over den smiley, men Fødevarestyrelsen har lovet at komme hurtigt igen, og så får vi igen en glad smiley. Vores gæster kan være helt trygge ved at spise her, siger Svend Brodersen.

Han oplyser, at køkkenchefen desuden også har skærpet håndteringen af slottets egenkontrol.

Fødevarestyrelsen hæftede sig nemlig under kontrolbesøget også ved, at Gram Slot i flere tilfælde ikke havde dokumenteret sin egenkontrol for hverken hygiejnehåndhævelsen eller opvarmning, nedkøling og varemodtagelse samt opbevaring på køl og frost. Knap en tredjedel - eller 32 procent af egenkontrollen for opvarmning, nedkøling, varemodtagelse samt opbevaring på køl og frost manglede således i tidsrummet fra 1. januar 2019 til kontrolbesøget 11. september. Slottet fik derfor en indskærpelse for disse punkter.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Advarsel: Motorveje lukker

Læserbrev

Atomkraft, ja tak

Læserbrev: Har man set mage til narreri. Vores energiminister og co. står der i tv med stort smil og proklamerer, at jyderne vil blive ovenud glade for en erstatning på 5.000 kr pr. år skattefrit' for at få deres livsdrøm ødelagt. Sig mig engang tror den børnehave til Christianborgs politikere selv på, at alle andre som dem selv er dumme? jeg har da aldrig set noget mere naragtigt. Jeg synes, man skal se lidt syd for grænsen fra Medelby til Husum, her kan man ikke finde en kvadratkilometer hvor der ikke står en vindmølle, og hvor hustage er overplastret med solceller til el, Og hvad værre er så betaler den tyske stat for øjeblikket omkring 26 mio. euro til vindmølle- og solcelleejerne, fordi man ikke kan forbruge alt det strøm som produceres. Hvad med at bruge spekulatoren i stedet for at i panik prøve på at indfri valgløfter. Politikerne har også travlt med at ødelægge folks liv på vestkysten i almenvellets navn, nemlig at få lavet en 400 kw ledning, så elværkerne kan sælge strøm til England på de Danske forbrugers bekostning. Hvor længe skal vi finde os i denne form for legaliseret diktatur og løgnehistorier. Er det ikke snart på tide at vi slår bremserne i og ser på konsekvenserne af den hovedløse klimapolitik der føres? Alle de der i børnehaven (Christianborg) taler om børnenes tarv, en floskel som man er ved at være træt af. Den største miljøsynder er jo nok mobiltelefonen, og pc'er, og dem kommer der mange flere af. En teenager i dag kan vel ikke gå mere som 10 meter på en sms og kan åbenbart ikke gå uden at være på hele tiden. Hvad med at lære dem at omgås miljøet på en anstændig måde. Strøm skal vi altid bruge, og helt sikker er, at forbruget vil mindst blive fordoblet i fremtiden, men spørgsmålet er nok mere hvordan den skal fremstilles, og om vi er dygtige nok til at se de rigtige løsninger. Hvorfor forsker man ikke i atomkraft, som jo er den absolut reneste form for udvikling af både strøm og varme, hvad med at se det positive i atomkraft og få det udviklet, så det kan bruges uden at se bomber og krig alle steder. Krige er der nok af og de har altid været der, og hvis politikerne er så naive, at de tror de kan rede hele verden, så kan man kun være målløs, når man ser historisk på det har de danske politikere altid prøvet at behage de store lande, hvad med at stå på egne ben.

112

Mand bankede kvindes hoved i gulvet

Annonce