Annonce
Billund

Slip af med sukkertrangen: Hvad kan du få i stedet for?

Flemming Tiro holder gratis foredrag under festugen i Magion - om at stoppe sukkerafhængighed. Arkivfoto
Under festugen holder hypnotisør Flemming Tiro et foredrag om at skifte den søde tand ud med noget andet, der gør meget bedre ting for os end slik, cola og kage gør.

Grindsted: Det er som regel ikke dem, der prøver at tabe sig for første gang, der opsøger hypnotisør Flemming Tiro.

- Jeg har efterhånden holdt en del foredrag, og dem der kommer, har som regel ret stor erfaring med slankekure, siger Flemming Tiro, der under festugen holder foredraget "Slip sukkertrangen og tab dig" i Magion.

Flemming Tiro tabte selv 22 kilo i 2018 - da han i en tre måneders periode stoppede med overspisning og med at spise slik, chokolade og kage og drikke cola.

- Nu har jeg holdt det i halvandet år, og jeg kan sagtens sidde at tale med nogen, der spiser slik, uden jeg selv har behov for det, siger Flemming Tiro, der ikke er tilhænger af specielle kure eller særlig kost.

- For mig handler det om at spise mindre af det, jeg plejer, siger Flemming Tiro, der til foredraget vil komme ind på, hvad der gør, at de søde sager flyver indenbords.

- Vi er blevet trøstet med søde sager siden fødslen - det gentager sig igen og igen. Alenefølelsen bliver fodret med sukker. Hvad gør man, når et barn skal trøstes - giver det en is eller en slikkepind, og hvad gør man første gang, børnene skal være alene hjemme - fylder køleskabet med cola, så de rigtig kan hygge sig, siger Flemming Tiro.

Annonce

Mere energi og søvn

Og hvad kan man så gøre for at bryde den vane? Det kommer Flemming Tiro også ind på i sit foredrag. Man skal nemlig træne sig selv i at tænke på, hvad man får i stedet for det søde.

- Jeg fik mere energi, en bedre søvn, og pludselig havde jeg ikke ondt i mit knæ mere, jeg tabte mig, og jeg kunne begynde at løbe igen, fortæller Flemming Tiro, der bruger hypnose til netop det.

Han vil gerne, at sukkersager får langt mindre opmærksomhed i hverdagen.

- Jeg taler med mange yngre mødre, der ikke giver deres børn sukker, og det er en rigtig god ide, men så kommer onkel eller bedstefar på banen, siger Flemming Tiro, der gerne vil opfordre forældre til i stedet at give deres børn masser af kærlighed, oplevelser, historier og nærvær.

I dag spiser Flemming Tiro sødt som en naturlig del af kosten - og er der dessert, spiser han også det, men i langt mindre mængder, end han gjorde tidligere.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce