Annonce
Haderslev

Slivsø Løbet genopstår

Banner for det nye Slivsø-løb. Pressefoto
Lørdag den 31. august kan man løbe eller gå en tur i den smukke natur omkring Hoptrup.

HOPTRUP: Efter års pause genopstår det smukke løb/gåtur omkring Slivsøen i Hoptrup.

Det er Michael Kildal Frederiksen, medlemskasserer i Haderslev Idræts-Forening og Hoptrup-borger, der har taget initiativ til at genstarte Slivsø Løbet. Det er lykkedes med opbakning fra en række foreninger og virksomheder i lokalområdet.

Løbet foregår lørdag den 31. august klokken 10.00, og turen går gennem de smukke omgivelser med ruter på fem og ni kilometer, som foregår på grusstier, vandpytter, asfalt, broer og trapper.

Selv om ruten til tider virker udfordrende, kan alle være med, lover arrangørerne.

Og man bestemmer selv, om man vil gå ruten eller race afsted.

Der er start og parkering på Hoptrup Hovedgade ved siden af Hoptrup Efterskole og spejderhytten.

Deltagelse i Slivsø Løbet koster 50 kr. for fem kilometer og 100 kroner for 9 kilometer. Der vil være vanddepoter to steder på den lange rute og et sted på den korte samt frugt og vand i målområdet.

Se mere på Facebook "Slivsoeloebet", hvor der også er info om tilmelding.

Annonce

Lokalsamfundet bakker op om løb

Frivillige fra Haderslev IF er vejvisere og står for materiel.

Hoptrup Borgerforening står med pølser og vand/øl.

Hoptrup Spar/ ved Morten og Lone står for præmier og vand/frugt på ruten.

El-Tek Hoptrup står for tidtagning og skilte.

Hoptrup Efterskole bidrager med deltagere og højtalere.

Kestrup Smede og Maskinforretning, Peter Hejsels Autoværksted og Anettes Rengøring ApS bakker om med lokalstøtte.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce