Annonce
forside

Slogan igen igen

Læserbrev: Nu hvor Tønder (Rig på tur) Kommunalbestyrelse snart er i begreb med at godkende - og Gud bedre det betale - for et af danmarkshistoriens tåbeligste slogans, kan man kun beklage endnu engang, at sloganhalløjet ikke blev lagt ud til borgerne. Men okay, borgerinddragelse selv på dette indlysende plan hører åbenbart ikke til denne elitære forsamlings spidskompetencer.

Som flere så rigtigt har bemærket, skal et slogan jo sidde lige i øjet, være præcist, tydeligt og jo da ikke gøres til genstand for fortolkning og associationer.

Heldigvis er der gået lokal folkesport i at finde på bedre forslag, hvilket selvsagt ikke har været voldsomt svært.

Tillad mig her på falderebet at offentliggøre, hvad jeg i mit lønkammer er nået frem til. I et øjebliks ubesindighed forelskede jeg mig i "Tønder bygger bro", men kom så i tanke om, at den slags smadrer vi jo.

Efter en langvarig proces mener jeg at kunne fremkomme med et forslag, der burde kunne vinde gehør, nemlig: "Tønder - vi kan gøre det bedre!" I al beskedenhed synes jeg det er superanvendeligt, da man alt efter hvor man lægger trykket, kan bruge det både med ja- og nejhatten på. Og da riget og også Tønder (Rig på tur) Kommune fattes penge, kunne jeg ikke drømme om honorarer i kvartmillionklassen, men ville stille mig tilfreds med en hotdog og en Cocio.

I øvrigt vil jeg anbefale kommunalbestyrelsen at kontakte Tønder (Rig på tur) Festival med henblik på en slags sloganmæssig synergieffekt - Tønder (Rig på tur) Festival kunne eventuelt reklamere med "Tønder Festival - run på rig!". Der var rig så igen, desværre må vi så her undvære tur, men vi kan jo som bekendt ikke få alt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce