Annonce
Kolding

SlotssøBadet godt besøgt denne sommer

Sidste års varme sommer in mente gjorde, at SlotssøBadet i år har udviklet på outdoorområdet  med ny stor terrasse, udendørs sauna, minigolf og et stort område til at nyde solen. Privatfoto

Kolding: SlotssøBadet har gjort status for denne sommers besøgstal, selv om der stadig kommer mange især tyske gæster i hele august måned.

Sammenlignet med sidste års tropiske sommer var det forventelig, at besøgstallet i år ville gå noget op – men at SlotssøBadet samlet set for denne sommer indtil nu har haft en stigning på cirka 30 procent ligger noget over forventningen.

Besøgstallet for juli alene udgør cirka 27.000 gæster – og herudover har der også været afviklet de såkaldte delfin-uger – en pendant til de mange fodboldskoler for børn mellem seks og 12 år. Ikke færre end 350 børn har været igennem delfin-ugerne.

SlotssøBadet Spray Park, som blev indviet for et par år siden – har også været et godt trækplaster for de mange turister i Kolding-området.

Et fælles billet samarbejde med Jump It har også været en fin succes for begge virksomheder, oplyser souschef for SlotssøBadet Edvard Køhrsen.

Også Dronning Dorotheas Badstue har oplevet en stigning i besøgstallet denne sommer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce