Annonce
Indland

Slovak overfaldt Papes kæreste: Vil have ændret udvisning

Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
En udvisning fra Danmark kan få betydning for slovaks job som advokat, hævder hans forsvarer i Højesteret.

Hvad der skulle have været en festlig aften i det københavnske natteliv, er nu endt som en sag hos landets øverste retsinstans, Højesteret.

Retten har onsdag taget hul på sagen, der omhandler et voldeligt overfald på tidligere justitsminister Søren Pape Poulsens (K) forlovede, Josue Vasquez.

Overfaldsmanden er en 35-årig slovakisk advokat, der var i København i forbindelse med VM i ishockey, der blev holdt på dansk grund.

Både i byretten og landsretten er manden blevet dømt, men han har fået tilladelse til at anke til Højesteret, hvor han går efter at få en mildere straf.

Dommerne i både by- og landsret har nemlig idømt ham en udvisning med et indrejseforbud i seks år, og det kan hindre ham i at udføre sit arbejde som advokat, hævder hans forsvarer, Erbil Kaya.

Slovakken blev i landsretten idømt 30 dages fængsel, mens han i byretten fik 40 dages fængsel.

Manden bor med sin kone og tre børn i Warszawa, hvor han er medejer af et advokatfirma.

- Det kan ikke udelukkes, at der oprettes afdelinger i Danmark, eller at han får klienter i Danmark, siger Erbil Kaya onsdag i Højesteret og tilføjer:

- Det er ikke helt utænkeligt med den stilling og uddannelse, han har, at det kan have betydning for hans erhvervsudøvelse.

Det var natten til den 17. maj sidste år, at slovakken i byen mødte Josue Vasquez, Pape Poulsens kæreste, som endte med, at Josue Vasquez blev slået i ansigtet.

Manden har for længst udstået sin straf og er heller ikke til stede i retten onsdag. Heller ikke Josue Vasquez eller kæreste Søren Pape Poulsen er mødt op.

Slovakken, der hedder Branislav Gvozdiak, har tidligere udtalt til Politiken, at han agter at gå videre med sagen, hvis Højesteret gentager udvisningsdommen.

Det er usædvanligt, at sager om vold i nattelivet ender hos Højesteret.

Erbil Kaya understreger efter retsmødet over for Ritzau, at han ikke med sikkerhed ved, hvorfor Procesbevillingsnævnet har givet anketilladelse til Højesteret i, hvad der ligner en banal sag om et slagsmål i nattelivet.

- Vi har med en profileret sag at gøre, som godt kan have betydet, at de principielle problemstillinger i sagen er blevet gjort mere synlige, siger han.

Her peger Erbil Kaya på, at retspraksis normalvis siger, at man får en betinget straf, når man ikke tidligere er straffet, i sager om knytnæveslag i nattelivet.

Når Procesbevillingsnævnet giver anketilladelser, begrunder nævnet aldrig afgørelsen.

Sagen er blevet belyst heftigt i medierne, og daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blandede sig også.

- Rystet over, at Søren Papes samlever, Josue Medina Vasquez, er blevet udsat for en hadforbrydelse, skrev han blandt andet på Twitter.

Slovakken var også sigtet for at have haft et homofobisk motiv, men den sigtelse blev senere droppet.

Højesteret afsiger dom onsdag i næste uge.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce