Annonce
Udland

Slovakiet vinder EU-kontor til kamp mod snyd på jobmarkedet

Fire lande var kandidater til at få Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, der får 140 medarbejdere.

Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA), hvis formål er "fair bevægelse" på arbejdsmarkedet i EU, kommer til at ligge i Bratislava i Slovakiet.

Det har EU-landenes beskæftigelsesministre besluttet ved en afstemning torsdag i Luxembourg. Fire byer var kandidater til at få EU-kontoret.

EU's kommissær for beskæftigelse og sociale anliggender, Marianne Thyssen, kalder EU-kontoret "kronen på værket" for bedre forhold for de vandrende arbejdstagere.

- Det vil fremme arbejdsmobilitet og give EU's medlemslande de nødvendige værktøjer til at samarbejde mere effektivt og bekæmpe snyd, siger Thyssen.

Blandt EU-kontorets opgaver bliver dels bekæmpelse af netop snyd og bedrageri på arbejdsmarkedet, dels fremme af brugervenlig information om arbejdsforhold i andre EU-lande.

Hvad angår det sidste, skal det nye EU-kontor gøre det lettere for borgere at skaffe sig viden om regler for social sikkerhed, hvilket ifølge kommissæren kan være en stor udfordring på grund af ikke mindst sproglige barrierer.

ELA kaldes en myndighed, men det er i realiteten et agentur, og det er baseret på frivillighed fra medlemslandene.

Kontoret kan således ikke tvinge et medlemsland til at foretage en inspektion - det kunne være af et formodet postkasseselskab. Men så skal landet svare på, hvorfor det ikke ønsker at undersøge sagen.

Målet er blandt andet at yde bistand og støtte EU-landene i at håndhæve de regler, der er vedtaget for arbejdsmarkedet over de seneste år.

Arbejdsmarkedsagenturet vil tage fat på arbejdet i Bruxelles allerede i oktober, og kontoret flytter til Bratislava, når faciliteterne er klar.

EU-kontoret får 140 ansatte og et årligt budget på 50 millioner euro, hvilket svarer til 373 millioner kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce