Annonce
Kolding

Slut med kedelige forældremøder: Skole vil forbedre samarbejdet med forældre

Skoleleder på Kongsbjergskolen, Wilhelm Hallum, forventer sig meget af de justerede forældremøder, som betyder, at forældrene ikke længere vil opleve lange snakke om årsplaner og bogsystemer. Derimod mødeemnerne blive tilrettelagt efter hver enkelt klasse. Arkivfoto: Søren Gylling
På Kongsbjergskolen i Lunderskov ændrer man fra dette skoleår forældremøder, så de gerne skulle blive mere relevante og give mere mening for både forældre, lærere og elever.

Lunderskov: Forældre til elever på Kongsbjergskolen vil ikke længere komme til at opleve forældremøder, hvor lærerne bruger det meste af tiden på at gennemgå klassens årsplaner og de bogsystemer, som eleverne i klassen arbejder med.

Fra dette skoleår ændrer skolen nemlig forældremødernes form.

Ændringerne betyder, at gennemgang af årsplaner og bogsystemer vil få minimal opmærksomhed på forældremøder. I stedet forventes det, at forældrene følger med i deres børns skolearbejde på Meebook, som er det system, skolerne bruger til at fortælle, hvad klasserne arbejder med.

På Kongsbjergskolen er medarbejderne nået frem til, at møderne fremover skal bruges på at diskutere emner, der giver meget mere mening for hver enkelt klasse, dens lærere og for forældrene i klassen.

Desuden har man på skolen lavet en forældremøde-kanon med emner, der skal tales om på alle forældremøder fra 0.-9. klasse, for eksempel om at tale pænt til hinanden og om skolens digitale strategi.

Annonce

Vigtige møder

Skoleleder Wilhelm Hallum kalder ændringerne for justeringer og finpudsning af samarbejdet med forældrene, og han peger på, at forældremøderne hidtil har været præget af, hvordan hver enkelt lærer har tilrettelagt dem.

- Vi har nu fokus på, hvad der er det vigtigste at tage op ved forældremøder, og vi vil undgå at komme ind i en gænge med bare at finde klassens taskebøger frem og holde lange foredrag om dem. Jeg tror ikke, der er nogen skoler, der kan sige sig fri for at have været en del af, at man bruger for meget tid på årsplaner og bogsystemer. Det har vi da også fortabt os i, siger Wilhelm Hallum.

Han håber, at forældrene vil opleve mere spændende forældremøder.

- Jeg håber, at de vil tænke, at de ser frem til forældremødet, fordi det er vigtigt, og ikke kun tager til det, fordi man bare skal. Der er jo forældre, der efter et forældremøde har oplevet at tænke, at det, der blev fortalt på mødet, kunne lærerne godt have sendt på mail, fortæller Wilhelm Hallum.

Må godt være uenige

Han forklarer, at man fra skolens side - og før hvert forældremøde - vil sende forældrene den folder med forventninger, som Kongsbjergskolen har lavet til forældrene. Desuden beder man forældrene om at melde tilbage, hvis de har emner, de gerne ser drøftet på det kommende forældremøde.

- Lærerteamet vurderer også, hvad de mener kan være vigtigt for forældrene at snakke om. Det kan for eksempel være mobiltelefoner, for det kan være et helvede for forældre at navigere i, og der kan forældrene udveksle holdninger til emner. Det er også vigtigt at drøfte det, man ikke er enig om, mener skolelederen, der roser sine medarbejdere for at være opmærksomme på, hvordan de hele tiden kan justere deres arbejde til fordel for eleverne.

- Det er i hvert fald nødvendigt, at den kontakt vi har med forældrene skal give mest mulig mening, siger Wilhelm Hallum.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce