Annonce
Erhverv

Slut med kul: Aabenraa Havn køber Vattenfall ud

Det grønne område viser, hvor meget areal Aabenraa Industrihavn kommer til at råde over, når Vattenfall-arealet bliver lagt til - det er området mod nordøst fra den grå mur ud til kajen. Det røde område ejes lige nu af Rimeco A/S, men overgår til Aabenraa Kommune senere i år. Kun olieterminalen (det gule område) er herefter privatejet. Oversigtskort: Aabenraa Havn
Aabenraa Havn har netop købt Vattenfalls andel af havnen ved Enstedværket. Med udgang af april næste år vil alt kul være væk, og nye kunder vil kunne rykke ind. Købsprisen er indtil videre hemmelig.

Aabenraa: Siden 1959 har der været kulhavn ved Enstedværket. 30. april næste år er det slut. Da har det svenske energiselskab Vattenfall sejlet den sidste sorte last væk fra den 500 meter lange kaj og ryddet op på sit 163.000 kvadratmeter store areal.

Herefter overgår det til Aabenraa Havn.

Siden 2017, hvor havnen overtog arealet, der engang husede det sønderjyske kraftværkets blok 2, har det været et ønske også at overtage Vattenfalls tilstødende areal, og tirsdag kunne formanden for Aabenraa Havn, byrådsmedlem Erwin Andresen (SP), så skrive under på en købsaftale.

- Dengang i 2017 troede vi, det ville blive en mulighed i måske 2023-25, men så var det, Vattenfall kort efter tilkendegav, at man ville ud af kul, så det er gået noget hurtigere, end vi havde forventet, forklarer Erwin Andresen.

Annonce
Vi har ikke længere nogen kulproduktion i Danmark, og det at drive og operere en havn er ikke længere i overensstemmelse med vores strategi.

Esben Baltzer Nielsen, pressechef Vattenfall

Et helt unikt område

Efter overtagelsen vil Aabenraa Havn råde over i alt 320.000 kvadratmeter. Samtidig vil ejeren af havnen, Aabenraa Kommune, senere i år overtage de 83.000 kvadratmeter, hvor Rimeco A/S i øjeblikket er ved at fjerne EV3. Et område, det er planen også skal indgå i Aabenraa Industrihavn, som havnen har døbt sin satellit ved Enstedværket.

Ved kajen er der en vanddybde på 18 meter, der betyder, at store skibe kan lægge til.

- Det er et helt unikt område, som vi nu står med helt alene. Det vil kunne udvikles til mange ting, og i den kommende lokalplan lægges der op til, at det blive godkendt til miljøklasse 7, forklarer Erwin Andresen.

Det betyder, at der vil kunne gives tilladelse til eksempelvis vindmølleproduktion, tung industri og skrot- og affaldssortering.

- Vi har mistet en del arbejdspladser med Enstedværket, så vi skulle gerne have skabt nogle nye, er havnebestyrelsens plan.

Medarbejdere følger med

De nye muligheder giver Aabenraa Havn mulighed for at gå på jagt efter nye kunder, men de nuværende bliver ikke glemt.

- Strategien lyder, at vi fortsat skal have en erhvervshavn i byen, men for nogle af vores nuværende kunder kan det være fint at kunne rykke ud, hvor der er mere plads og bedre adgangsforhold til motorvejen, siger Erwin Andresen.

Aabenraa Byråd nikkede på sit møde 29. januar ja til, at havnen måtte låne penge til Vattenfall-købet, men prisen er - indtil videre - hemmelig.

- Hverken vi eller Vattenfall ønsker at offentliggøre det endnu, men i forbindelse med ejerskiftet kommer der jo en tinglysning, oplyser havneformanden, der dog er sikker på, der er gjort en fin handel:

- Det er dyrt isenkram, vi overtager, for vi overtager jo også kranerne, men Vattenfall er en virksomhed, der vedligeholder det, de har, så vi har vurderet, at der ikke er væsentlige økonomiske risici.

Ud over areal og isenkram følger også de otte fastansatte medarbejdere hos Ensted Bulk Terminal, som selskabet under Vattenfall i Aabenraa officielt hedder, med over til Aabenraa Havn. De fik torsdag formiddag besked om salget.

Nye aktiviteter er klar

  • Aabenraa Havn har allerede kunder på den nye industrihavn ved Ensted.
  • I den tidligere lagerhal til biobrændsel er Rimeco A/S rykket ind på en langtidskontrakt. Her forarbejdes metalskrot til færdigprodukter.
  • Det tidligere laboratorium er også lejet ud, og når nedrivningen af EV3 er tilendebragt, ligger der en aftale klar med den tyrkiske cementproducent Nuh Cimento Sanayi A.S., der i første omgang vil udskibe cement fra Aabenraa, men har planer om senere også at producere på stedet.

Det var Erwin Andresen (SP), der på vegne af Aabenraa Havn skrev under på aftalen med Vattenfall. For Vattenfall var det formand for Ensted Bulk Terminal Jens Wimschulte, der greb kuglepennen, mens (fra venstre) Penelope Annet Andersen, Vattenfall, Henrik Thykjær, direktør Aabenraa Havn, Jan Hedendahl, Vattenfall, Markus Grape, Vattenfall, og Frans Bennetsen, Kirk Larsen & Ascanius, så til. Foto: Aabenraa Havn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce