Annonce
Aabenraa

Slut med mundkurv: Medarbejder kræver undskyldning fra kommunaldirektøren

Gitte Lind Nielsen (t.v.) og Bettina Christensen - tillidsrepræsentanter på Fjordskolen - blev kaldt til samtale med kommunen, som mente, de var i konflikt med kommunens kommunikationspolitik. De er lettede over Ombudsmandens kritik af Aabenraa Kommune. Foto: Claus Thorsted

To af hovedpersonerne i sagen om Aabenraa Kommunes knægtelse af de ansattes ytringsfrihed tør nu igen åbne munden. "De skylder en undskyldning" og "en lærestreg", lyder det fra de to tillidsrepræsentanter på Fjordskolen. En reaktion er på vej, bebuder kommunaldirektør.

Aabenraa: Den skarpe kritik, som Folketingets Ombudsmand har rettet mod Aabenraa Kommune for håndteringen af medarbejdernes ytringsfrihed, har resulteret i panderynker på direktionsgangen på rådhuset, men på Fjordskolen vækker den jubel hos en af de medarbejdere, der har været til en "vejledende samtale".

- Jeg er mega lettet. Den sag har fyldt mere, end jeg egentlig var klar over. Da Ombudsmanden ringede til mig og fortalte, at sagen var endt, som den var, blev jeg rørt, siger Gitte Lind Nielsen, der repræsenterer pædagogmedhjælperne på Fjordskolen, hvor hun har været ansat i 19 år.

- Jeg er tillidsrepræsentant, men hvad måtte man nu sige? Vi har haft den store Fjordskolen-sag, som har fyldt meget i medierne, og det har krævet noget, at man skulle overveje sine ord meget. Jeg valgte ofte at tie frem for at tale, siger Gitte Lind Nielsen om konsekvensen af den vejledende samtale.

Bettina Christensen, som er tillidsrepræsentant for SOSU-medarbejderne på Fjordskolen, deler Gitte Lind Nielsens begejstring, og hun synes ligesom kollegaen, at sagen har fyldt mere, end hun lige troede.

- Det var en lettelse, da vi fik beskeden fra Ombudsmanden, og fremadrettet tror jeg, at det, der er sket her, kan gøre det godt for alle de offentligt ansatte, ikke kun os. Det har været en forløsning, synes Bettina Christensen.

Annonce

Jeg forventer, jeg får en undskyldning fra skolechefen (Lars Borst Hansen, red.) og Tom Ahmt.

Gitte Lind Nielsen, tillidsrepræsentant

Baggrund


  • Gitte Lind Nielsen og Bettina Christensen blev indkaldt til et møde med kommunen, efter de stod frem i Fagbladet FOA i oktober 2017. "Vi skal ned til noget, der er bygget i 1967, og vi ved, at det er fyldt med skimmelsvamp", er Bettina Christensen citeret for at have sagt til bladet.
  • De deltog i det samme møde med skolechef Lars Borst Hansen 22. november 2017, hvor også daværende leder på Fjordskolen, Ditte Ellehauge Fjord-Larsen, og formand for FOA Sønderjylland Bent Holm Poulsen deltog. Her var beskeden fra Lars Borst Hansen, at Gitte Lind Nielsen og Bettina Christensen havde overtrådt kommunens kommunikationspolitik. Det fortæller Gitte Lind Nielsen, der opfattede det som en tjenstlig samtale.
De har pålagt sig selv en mundkurv, efter de blev indkaldt til møde med skolechef Lars Borst Hansen, da de kritiserede flytningen af Fjordskolen til Kruså. Nu har Folketingets Ombudsmand slået fast, at Aabenraa Kommunes behandling af Gitte Lind Nielsen (t.v.) og Bettina Christensen var meget kritisabel. Foto: Claus Thorsted

Kræver en undskyldning

- Det må være en lærestreg for kommunen, selvom de bliver ved med at sige, at kommunikationspolitikken er i orden, slår Bettina Christensen fast.

Og kommunen har undervejs været meget skarp i sine udmeldinger, synes Gitte Lind Nielsen.

- På et stort seminar, vi havde med alle fællestillidsrepræsentanter, fortalte Tom Ahmt (kommunaldirektør, red.), at "så har vi også den sag kørende med ytringsfriheden i Aabenraa Kommune, men den har jeg fuldstændig styr på, og den skal nok falde ud til vores fordel", forklarer Gitte Nielsen og kommer med en opfordring:

- Kan han nu også være mand for at give os en undskyldning og sige, at det gjorde den så ikke. Vi har måttet finde os i meget.

Kommunaldirektør Tom Ahmt afviser imidlertid, at han skulle have udtalt sig skråsikkert om sagen over for tillidsrepræsentanterne.

- Den udlægning kan jeg på ingen måde genkende, siger han.

- Jeg vil ikke beklikke, at en medarbejder kan sidde med en opfattelse af, at jeg har sagt sådan, men det er ikke sådan, jeg erindrer det. Jeg erindrer, jeg har sagt, at vi har en kommunikationspolitik, jeg er helt tryg ved, fordi Ombudsmanden har godkendt den i to omgange, forklarer Tom Ahmt.

Klar til at være åbenmundet

- Og så er der nogle konkrete personalesager, vi efter vores bedste overbevisning har håndteret korrekt. Så det var jeg fuld af fortrøstning i forhold til. Var jeg ikke det, havde vi jo ændret vores adfærd på det tidspunkt, siger kommunaldirektøren, som ikke vil ind på, om der er en undskyldning på vej.

- Vi kommer med en reaktion i forhold til medarbejderne, og den er vi ved at forberede, siger Tom Ahmt.

For Bettina Christensen ligger reaktionen dog fast, efter Ombudsmandens redegørelse.

- Nu vil jeg være lige så åbenmundet, som jeg altid har været. Gitte og jeg lænede os lidt tilbage, det gjorde alle på Fjordskolen, da vi havde været til samtale. Der var ingen, der sagde noget længere, siger Bettina Christensen, der med syvtommersøm slår fast, hvad Ombudsmandens afgørelse gør ved den selvpålagte mundkurv:

- Kommer der noget, jeg vil sige noget om, så gør jeg det igen.

Det har ikke været muligt at træffe skolechef Lars Borst Hansen for en kommentar.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce