Annonce
Billund

Slut med penge til husleje til frivilligt socialt arbejde

Frivilligrådet vil ikke længere give penge til husleje. Det har blandt andet ramt Kontakten, hvor bestyrelsesformand Egil Hvid-Olsen mener, at der bør sættes flere penge af til området. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Frivilligrådet modtager hvert år flere ansøgninger til de såkaldte paragraf 18-midler, der uddeles til frivilligt socialt arbejde. Derfor prioriteres varme hænder og aktiviteter nu fremfor husleje og møbler.

Billund Kommune: Færre penge til mursten - og flere penge til aktiviteter.

Sådan skal prioriteringen fremover være af de penge, som Billund Kommune hvert år uddeler til frivilligt socialt arbejde. Det mener i hvert fald Frivilligrådet. Rådet har netop lagt sidste hånd på sit bud på, hvad kravene fremover skal være for at kunne få del i pengene.

Her har man tilføjet, at det ikke længere bør være muligt at få penge til husleje. Desuden vil rådet skære væsentlig ned på bevillinger til møbler og inventar, der ikke er direkte nødvendige for det sociale arbejde.

- Nogen har tidligere bedt om møbler til 50.000 kroner. Det kan vi ikke længere acceptere, men hvis inventaret er helt nødvendigt for at lave det frivillige arbejde, kan det tages op til overvejelse, siger Gurli Hansen, formand for Frivilligrådet i Billund Kommune.

Til gengæld vil man åbne op for at give penge til kørselsgodtgørelse.

Annonce

Frivilligt socialt arbejde

Yder man socialt arbejde som forening, kan man søge om penge til arbejdet hos Billund Kommune.

Det er også benævnt paragraf 18-midler. Det skyldes, at det er servicelovens paragraf 18, som påbyder alle landets kommuner at give penge til arbejdet. Det er dog op til hvert byråd at beslutte, hvad man kan få penge til, og hvem der modtager pengene.

78 foreninger i Billund Kommune deltes i 2019 om 691.000 kroner. 10 foreninger fik afslag. Der var samlet set søgt om tilskud for 1,65 millioner kroner.

Flere ansøgninger

Forslaget til de nye kriterier for uddeling af pengene skal godkendes af politikerne i voksenudvalget til august. Det er også politikerne, som har bedt om at få kriterierne opdateret. Det skal fremover ske hvert andet år. Det skyldes et ønske om at være så opdateret som muligt på, hvad der er behov for hjælp til.

- Der kommer flere og flere ansøgninger, og der er jo ikke flere penge. Husleje og inventar kan sluge alle de frivillige penge, siger Gurli Hansen om årsagen til rådet nye prioriteringer.

Forening håber på mere

Kontakten er en af de foreninger, der allerede har mærket de nye vinde. Da 2019-midlerne blev delt ud, fik foreningen kun 25.000 kroner, selvom de havde søgt 70.000 kroner, fordi der blev søgt penge til blandt andet husleje. Foreningen mener, at der bør sættes flere penge af til området.

- Når der bliver søgt så mange midler, er det, fordi der er et behov, og så er det oplagt, at der skal sættes flere af. Jeg ved godt, at det er en stor kommunekasse, hvor pengene skal hænge sammen, men der sker et stort frivilligt engagement rundt omkring, siger Egil Hvid-Olsen, formand for Kontakten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce