Annonce
Esbjerg

Slut med Wadden Tide, koncerter og anden kultur: Kulturregion Vadehavet stopper

Kate Skjerning fra Oksbøl var den eneste lokale kunstner til den seneste Wadden Tide, der var en udstilling støttet af Kulturregion Vadehavet. Her er hun ved at lave en kæmpe farvecirkel af brugte fiskenet. Arkivfoto: André Thorup
En lang række kulturtiltag i kommunerne ved Vadehavet ser nu ud til at måtte stoppe. Kulturregion Vadehavet stopper, efter Esbjerg Kommune har meldt sig ud.

Varde/Esbjerg/Fanø/Tønder: Når året slutter, så er det også slut med Kulturregion Vadehavet. Kulturregionen har fået penge fra både de fire vadehavskommuner og fra staten og har uddelt pengene til udstillinger som Wadden Tide, koncerter som "Kunsten at glædes i kor" og til en række andre kulturtilbud.

Men Esbjerg Kommune vil spare sin andel af pengene til kulturregionen og har trukket sig ud. Derefter trak Fanø Kommune sig, og så gav det ikke mening for Varde og Tønder kommuner at fortsætte.

Annonce

Økonomi

  • Kulturregion Vadehavet har en aftale med kulturministeriet om at støtte kultur året ud.
  • I 2019 støtter kulturministeriet med knap en million kroner, mens kommunerne tilsammen har brugt 1,4 millioner kroner på at støtte projekter. Esbjerg Kommune har som den største kommune betalt mest.
  • Tidligere har kulturministeriets andel været lidt mindre, mens kommunerne til gengæld brugte lidt mere. I de dyreste år har kommunerne brugt tilsammen lidt over to millioner kroner på kulturregionens projekter.
  • Derudover har der været nogle administrationsudgifter for kommunerne.

Et rigtig svært budget

Både i Varde og Fanø kommuner forlyder det, at kommunerne gerne ville have fortsat. Derfor er det reelt Esbjerg Kommune, der i sine budgetforhandlinger gav dødsstødet til kulturregionen.

- Det skyldes jo, at vi har været igennem et rigtigt svært budget i år, hvor vi har været inde og skullet gennemføre meget store besparelser, siger Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V).

- Det er jeg også ærgerlig over, at det var nødvendigt, men vi er virkelig inde og skære helt ned til benet, og vi skærer ned på alle områder.

Det er på grund af Esbjergs exit, at Fanø Kommune derefter trak sig fra samarbejdet.

- Når Esbjerg Kommune ikke er med, og vi ligger på vestsiden af Esbjerg, og Varde ligger nord, og Tønder ligger syd, så vil det ikke hænge sammen for os i Fanø Kommune, siger Niels Heinel (miljølisten), formand for børne- og kulturudvalget på Fanø.

Leder efter ny samarbejdspartner

Varde Kommune vil gerne fortsat have et kultursamarbejde med andre kommuner. Dels skyldes det ifølge kulturudvalgsformand Mads Sørensen (V), at det giver værdi i sig selv at samarbejde, og dels fordi det kun er muligt at få statsligt tilskud, hvis en kommune er med i et samarbejde.

Derfor vil Varde Kommune nu se, om det kan være muligt at komme ind i et nyt samarbejde.

- Vi har blandt andet bedt forvaltningen se på, om vi kunne indlede et samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune, som vi også har indledt et turismesamarbejde med, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Affaldshåndtering som i DDR-tiden

Lokaldebat: I den bebyggelse i Egernsund, hvor min kone og jeg bor, oplever vi til stadighed, at vore affaldscontainere ikke bliver tømt. Bebyggelsen består af 12 ejerlejligheder og otte boligforeningslejligheder. Problemet er, at Sønderborg Kommune entrerer med et system omkring bortskaffelse af affald, som ingen normalt begavede mennesker forstår. Et årskursus til borgerne i affaldshåndtering ville sikkert gøre underværker, men det vil kommunen næppe finansiere. Det system, skraldemændene (jo, det ord eksisterer skam endnu i det danske sprog) arbejder efter, bevirker, at hvis en lille ren plasticpose havner i den forkerte container, bliver den ikke tømt. Jeg luftede forleden min irritation på en særlig Egernsund-side på Facebook - og straks var der adskillige eksempler på, at rene bagateller er skyld i, at containerne bliver stående. Man må godt smide pap-emballagen fra en ramme cola i den dertil indrettede container - men så skal plasticomslaget pilles af. Ellers? Nul tømning. En mikroskopisk rest af marmelade i et glas - selvom man har brugt flere liter varmt vand på at gøre glasset rent - nul tømning. Kære byrådsmedlemmer - i har jo skabt et "system", der kunne være hentet i DDR i 1965. Folk er ikke ligeglade, men at lave en ordning for fjernelse af affald, som kun borgere med stærke læsebriller kan navigere rundt i (humor kan forekomme), er en ommer. Gad vidst, om det kun er i Egernsund, vi synes, at nu er målet sgu fuldt. Er der en modig byrådspolitiker, der kunne have lyst til at kommentere mit indlæg, skulle han/hun være velkommen. Trist, at der er længe til næste kommunalvalg, ellers skulle I nok komme på banen.

Kolding

Uheld skabte massiv kø ved Kolding

Annonce