Annonce
Haderslev

Småøer jagter endnu flere gæster med nye reklamevideoer

De danske småøer vil have flere turister, og det skal seks nye videoer hjælpe med. PR-foto
En ny reklamevideo om Aarø skal sammen med en række andre videoer om småøer få flere turister til at tage på ø-hop med Ø-passet.

Aarø: Turisterne strømmer til de danske øer, men potentialet er endnu større, mener Landdistrikternes Fællesråd, som nu lancerer reklamevideoer fra de seks danske småøer Mandø, Fejø, Aarø, Orø, Anholt og Fur. De er en del af et projekt, støttet af Nordea-fonden og Erhvervstyrelsen.

- De seks småøer, der alle er en del af Ø-passet, har hver sin charme, natur, befolkning og palette af attraktioner. Øerne har samtidig potentiale for mere turisme. Derfor håber jeg, at reklamevideoerne bidrager til øget synlighed, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, i en pressemeddelelse.

Annonce

Små levende helårssamfund

Også hos Sammenslutningen af Danske Småøer, som er interesseorganisation for de 27 danske, beboede småøer, glæder formand Dorthe Winther sig over, at Ø-passet videreudvikles som markedsføringsplatform for ø-aktiviteter.

- De danske småøer har rigtig meget at byde på, hvad de seks små videoer også peger på. Småøerne er levende helårssamfund med et højt aktivitetsniveau, en skøn natur og venlige øboere, der gør et besøg på en småø til noget helt særligt, siger hun og fortsætter:

- Ø-passet gør opmærksom på - hvilket også understreges med de små videoer - at Danmark er et ø-rige, og at der altid er en ny ø at besøge!

Ø-sammenslutningen er en del af Partnerskab for Dansk Ø-turisme, som består af består Landdistrikternes Fællesråd, Dansk Erhverv, Færgesekretariatet, Danske Rederier, De Samvirkende Købmænd og Food Organisation of Denmark (FOOD).

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce