Annonce
Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Erhvervsskoler- og gymnasier i Region Syddanmark risikerer at gå glip af et særligt udkantstilskud på lidt over 800.000 kroner, som ifølge flere af skolerne er afgørende for at få økonomien til at hænge sammen. Arkivfoto: Morten Stricker.
Flere små handelsskoler i Regions Syddanmark risikerer at miste et særligt udkantstilskud, som i 2019 har været en kærkommen økonomisk håndsrækning. Politisk er der nemlig endnu ikke lagt op til at udmønte puljen på 10 millioner kroner næste år. Det møder stor kritik fra formanden for Synergiskolerne. Han mener, at almene gymnasier gang på gang favoriseres i forhold til handelsgymnasier.

Tilskud: Syv erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Region Syddanmark risikerer at miste et afgørende udkantstilskud på 830.000 næste år.

Under finanslovforhandlingerne i 2018 blev der afsat 40 millioner kroner til at løfte erhvervsuddannelserne i udkantsområderne frem mod 2022. Af den pulje blev 10 millioner i 2019 brugt til at tildele et særtilskud til 12 små erhvervsskoler og -gymnasier i yderområder. Hver skole fik således 830.000 kroner ekstra.

Men det er uvist, om pengene tikker ind igen næste år. I regeringens finanslovsudspil er der nemlig ikke lagt op til, at puljen også skal udmøntes næste år. Det bekymrer formanden for Synergiskolerne, der repræsenterer en række små handelsskoler i regionen.

- Hvis tilskuddet ikke kommer, er der en god håndfuld af vores skoler, der går i minus næste år. Vi har gennem de seneste år skulle spare to procent om året på grund af omprioriteringsbidraget. Uden tilskuddet skal vi spare endnu mere. Den eneste måde at gøre det på er at skære i antallet af lektioner, eller at lærerne skal løbe endnu stærkere. Det går ud over kvaliteten, siger Carsten Uggerholt Eriksen, der udover formandskabet også er direktør på Tønder Handelsskole.

Annonce

Hjælp til små erhvervsskoler og -gymnasier

  • I 2018 afsatte den tidligere regering sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF 40 millioner kroner, der skulle bruges til at styrke erhvervsuddannelser i udkanten frem mod 2022.
  • Heraf blev en pulje på 10 millioner afsat til at give små erhvervsskoler og -gymnasier, der i forvejen modtager udkantstilskud, og som har under 450 elever, et særligt tilskud.
  • Det skete efter pres fra en række små erhvervsgymnasier i udkanten, som oplever, at de modtager for lidt i tilskud i forhold til almene gymnasier af samme størrelse.
  • De 10 millioner blev i 2019 fordelt mellem 12 små erhvervsskoler og -gymnasier, hvoraf syv ligger i Region Syddanmark. De har hver fået lige over 830.000 kroner i år.
  • Det gælder Tønder Handelskole, Erhvervsgymnasiet Grindsted, Vejen Business College, Varde Handelsskole og Handelsgymnasium, Handelsgymnasiet Vestfyn, Dalum Landbrugsskole og Grindsted Landsbrugsskole.

Skævvridning

Generelt er fordelingen af midler mellem stx og hhx skæv ifølge formanden. I kølvandet på den særlige pulje til små erhvervsskoler- og gymnasier blev der nemlig på finansloven for 2019 også afsat en tilsvarende pulje til 20 små almene gymnasier i tyndt befolkede områder. Forskellen er blot, at tilskuddet på 10 millioner om året her udmøntes i alle fire år frem til 2022.

- Med det særlige tilskud ville man give os et plaster på såret og udligne forskelbehandlingen en smule, men nu øges den jo yderligere, når man igen favoriserer stx, siger Carsten Uggerholt Eriksen.

Synergiskolerne har foretaget beregninger af differencen mellem, hvad en lille handelsskole i udkanten kan få i sær-, grund- og taxametertilskud sammenlignet med almene gymnasier af samme størrelse. Tallene, som er godkendt af Moderniseringstyrelsen, viser, at en handelskole kunne have over fire millioner mere på bundlinjen, hvis den var sidestille med et alment gymnasium.

- Der skal ikke skæres i midlerne til almene gymnasier, for vi ønsker ikke at stille dem dårligere. Der skal bare tilføres flere midler, så systemet bliver mere fair, siger formanden.

Reformation af taxametersystem

Da puljen til de små erhvervsskoler i 2018 blev vedtaget, begrundende den tidligere regering beslutning om kun at udmønte puljen i 2019 med, at man ville afvente et samlet eftersyn af taxameter- og tilskudssystemet. Det eftersyn er en arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet og Finansministeriet blevet sat til at lave. Inden årets udgang skal den komme med forslag til ændringer og forbedringer af systemet.

Carsten Uggerholt Eriksen har dog ikke tiltro til, at store forandringer vil ske i tide.

- Et eventuelt nyt system kommer jo tidligst til at træde i kraft i 2021, og så får flere handelsgymnasier udfordringer næste år. Jeg tvivler på, at der er politisk mod til at lave en stor reformation af taxametersystemet. Jeg tror desværre, der kun bliver tale om minimale justeringer, siger han.

Børne-og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke ønsket at udtale sig til JydskeVestkysten. Ministeriet oplyser dog, at der endnu ikke er taget stilling til, om puljen kan udmøntes næste år eller ej.

Carsten Uggerholt Eriksen er formand for Synergiskolerne, som er en sammenslutning af ti små handelsskoler i Region Syddanmark. Han mener, at der er en skæv fordeling af midler mellem hhx og stx, og det kan få store konsekvenser for flere handelsskoler. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce