Annonce
Tønder

Små jobs kickstarter arbejdsglæden

Et småjob kan være rigtig mange ting. For Grethe Petersens vedkommende er jobbet på Café Victoria i Tønder blevet meget alsidigt. I starten forberedte hun råvarer, men nu indgår hun både i køkkenet og i forbindelse med serveringen. Foto: Niklas Majgaard
Mens nogle tager turen direkte fra arbejdsløshed til et fast, 37-timers job, så er det ikke ensbetydende med, at alle kan tage skridtet ud af arbejdsløsheden let. Det har ført til et nyt tiltag, som Tønder Kommune har god succes med - mindre stillinger, der kan bane vejen for mere.

TØNDER KOMMUNE: Hvad gør man egentligt, når en langtidsledig helst skal tilbage på arbejdsmarkedet, men af forskellige årsager ikke kan gå direkte op på 37 timer i ugen igen?

Mens nogle hopper ind på deltid, så har man i Tønder Kommune valgt også at satse på småjobs, som er et tilskud til offentlig forsørgelse. Det tilbud har i alt 80 borgere taget imod i Tønder Kommune i 2018, og flere ventes at slutte sig til i år.

Et småjob er et lille deltidsjob, som kan være alt fra at vaske firmabiler til at vedligeholde virksomhedens grønne arealer et par timer om ugen som et supplement til kontanthjælp eller anden offentlig forsørgelse. Og vigtigst af alt, så er det en gylden mulighed for at få foden indenfor i en lokal virksomhed. Det gør stadig flere - og de vokser hurtigt med opgaven, er erfaringen.

Med nogle få timers arbejde hver uge er det en skånsom vej ind på arbejdsmarkedet, hvor der mellem arbejdsplads og småjobber løbende er dialog om udviklingen.

Annonce
Torben Jessen og Grethe Petersen glæder sig over den store udvikling, som Grethe har været gennem. Snart er det imidlertid slut for samarbejdet, for lovgivningen sætter som udgangspunkt en grænse på 12 måneder for disse jobs. Foto: Niklas Majgaard

Gode erfaringer i Tønder

På Café Victoria i Tønder har netop samarbejdet om et småjob vendt op og ned på mange ting for 41-årige Grethe Petersen, som for lige knap et år siden blev tilbudt et småjob på caféen.

Hun vidste godt, at hun gerne ville arbejde med mad, men at stedet og samarbejdet virkelig har givet hende et positivt skub psykisk og socialt, kom bag på både Grethe Petersen og Café Victorias ejer, Torben Jessen.

Ni timer om ugen er blevet vekslet til en stadigt voksende selvtillid og stor arbejdsglæde 25 timer i ugen.

- Forskellen på dengang og nu er, at jeg er blevet mere selvstændig. Jeg har styr på det. Personligt har det flyttet mig meget, for jeg var ekstremt genert, da jeg startede her - men det er væk nu. Det er et stort fremskridt, og samtidigt har jobbet givet mig meget socialt, for jeg kan ses med mine kolleger udenfor jobbet.

Grethes primære arbejdsopgaver er i køkkenet, hvor hun forbereder og anretter - men en del af CV'et er også blevet servering. Noget, som ikke rigtigt lå i kortene på dag ét, hvor Grethe Petersen var meget stille. Det har imidlertid ændret sig markant, forklarer Torben Jessen:

- Havde du optaget en lydfil på dag to, så var der helt stille, men nu er der masser af snak og god stemning. Det er utroligt positivt for mig som virksomhedsejer at se. Jeg kan se, at hun er med i timen, og at der bliver budt ind - det er fantastisk, siger han.

Maks et år

Der er imidlertid en udfordring. Som borger kan man maksimalt være i et småjob i ét år, inden lovgivningen kræver, at man skifter videre til enten en fast stilling eller et nyt småjob et andet sted.

Det er aktuelt en udfordring for både arbejdsgivere og medarbejdere. Et godt samarbejde kan nemlig gå til grunde, hvis virksomheden ikke har økonomi og behov for en ny fuldtidsansat - og det skaber samtidigt risiko for, at den gode udvikling kan afløses af tilbagefald.

Den bekymring deler en anden virksomhedsejer, Annika Luff Jensen fra Centrum Blomster i Bredebro. Hun har i lighed med Torben Jessen gode erfaringer med småjobs, men ærgrer sig over, at reglerne kan spænde ben for de flotte resultater. Man kan forhandle sig til dispensation, men det er ikke altid sikkert, at man kan forhandle en forlængelse hjem:

- Vi har nået rigtig langt, men snart er det op til et nyt sted at starte forfra, og det kan godt koste dyrt. Jeg ved, at det er regler, men jeg synes det er lidt forkert. Det er ikke fordi medarbejderen udnytter systemet - det her handler om at komme frem, og det er ikke altid sådan, at det lige specifikt tager 12 måneder, forklarer hun.

Håber på nye regler

Reglerne håber arbejdsmarkedsudvalgsformand Jan Voss Hansen (DF), at den kommende regering vil se nærmere på:

- Loven kommer fra arbejdsmarkedsministeriet, og det er vi nødt til at overholde. Men når du kan konstatere, at der er bekymringer, så er der noget at se nærmere på. Der er flere ting i det her, men jeg håber, at vi kan sætte fokus på det, når vi engang står med en ny regering. Vi skal fortsætte ud ad den her vej, for småjobs har vist sig at være en god løsning, og jeg er rigtig glad for, at både ansatte og arbejdsgivere er tilfredse med ordningen.

Uanset hvad, så mener caféejer Torben Jessen at småjobs er en idé, der er kommet for at blive:

- Jobcentret kontakter os af og til, og vi siger oftest ja. Vi vil gerne hjælpe folk i gang og går ind i det her uden de store forventninger. Det hele handler om at give et godt bidrag, afrunder han.

Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce