Annonce
Billund

Småbørnsløfte: Billund Kommune vil gå forrest med leg og læring i daginstitutioner

Billedet er fra inden Lego House åbnede officielt. Nu skal det være mødested for et topmøde om børn. Arkivfoto: Søren Gylling
Hvem vil børnene? Det vil Billund Kommune. Kommunen er i hvert fald med i projektet, der netop går under navnet: Hvem vil børnene?, som Tænketanken Dea og LegoFonden står bag. Billund Kommune skal være ambassadør for leg og læring i daginstitutionerne.

Billund Kommune: Billund Kommune skal fungere som ambassadørkommune for leg og læring i daginstitutionerne - dermed lover kommunen børn i alderen fra 0 til 6 år de bedste forudsætninger forskningsmæssigt for udvikling, læring og trivsel. Dette skal siden inspirere resten af landets kommuner til at følge trop.

Helt konkret på gulvet i daginstitutionerne i Billund Kommune vil der også ske meget, lover direktør for børn og unge, Thomas Reintoft.

- Vores helt store fyrtårnsprojekt er, at alle pædagoger modtager en diplommoduluddannelse i leg, læring og kreativitet ved University College Lillebælt, siger Thomas Reintoft.

Med den uddannelse bliver pædagogerne klædt bedre på til legen på gulvet eller ude i jorden i hverdagen.

Annonce

Småbørnsløftet

I foråret meldte Billund Kommune sig ind i det såkaldte "Småbørnsløftet", som er et netværk af kommuner, fagpersoner og vidensinstitutioner, der har sat sig som mål at løfte kvaliteten på småbørnsområdet.

Projektet "Hvem vil børnene" er et projekt herunder, hvor Billund Kommune er blevet ambassadør for leg- og læringsområdet.

Over tid vil der desuden blive holdt tre konferencer - alle i Billund, som skal inspirere og udveksle viden og erfaringer om børns udvikling, trivsel og leg. Den første foregår onsdag den 27. november i Lego House, hvor gæsterne tæller både ministre og sportsstjerner.

Skal facilitere leg

- Der bliver leget rigtig meget allerede, og det er de voksne, der bliver klædt på til at facilitere legen endnu bedre. Nogle gange handler det måske om at lade legen være fri, men andre gange kan de også inspirere eller måske skabe et mere attraktivt læringsmiljø, der giver plads til legen og til at udvikle den, siger Thomas Reintoft, der anerkender, at leg og læring er tæt forbundet med barnets kontakt til voksne.

- Vi har over flere gange sat flere penge af til normering i daginstitutionerne senest på budget 2020, så vi nu ligger over landsgennemsnittet. Dermed ser det helt anderledes ud i Billund Kommune, end det gjorde for få år siden, siger Thomas Reintoft, der henviser til, at Billund kommune tidligere var en af de kommuner, der havde landets dårligste normering i daginstitutioner.

Interaktion og nysgerrighed

Hvordan vil børnefamilier i Billund Kommune kunne mærke det her i hverdagen?

- De vil forhåbentlig få en fornemmelse af et dagtilbud, der bliver bedre, og flere pædagoger, der bliver mere kvalificerede til at skabe en god dagligdag for børnene, siger Thomas Reintoft.

LegoFonden og tænketanken Dea står bag det nye projekt "Hvem vil børnene"?, og vicepræsident i Lego Fonden, Kasper Ottosson Kanstrup, ønsker med projektet at give børnene et godt fundament for at udvikle kompetencebredde - det vil sige for eksempel at løse problemer, kommunikere og samarbejde.

- Vi ved fra forskning, at det er i de tidlige år, at fundamentet lægges, og derfor er de vigtigt, at børnene stimuleres på den rigtige måde, siger Kasper Ottosson Kanstrup.

- Det handler om processen, at kunne reflektere over forskellige temaer og sætte ord på det. Vi ved, at det er der 15 procent af børnene, der går fra børnehave til skole i dag, der har svært ved, siger Kasper Ottosson Kanstrup, der anerkender, at normering er en faktor i hele regnestykket, men det er ikke alt:

- Det handler om interaktion, processen med barnet og at være nysgerrig på, hvad barnet tænker og forestiller sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce