Annonce
Sønderborg

Småregn ingen hindring: Fuldt hus i Nørreskoven

Alice Hylleborg og barnebarnet Agnes var søndag til åbent hus i Nørreskoven. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Det væltede ind med mennesker, da Nordals Naturskole søndag havde inviteret til åbent hus.

Nordals: Selvom vejrguderne ikke viste sig fra deres bedste side, så havde rigtig mange søndag fundet vej til efterårets store arrangement i Nørreskoven.

- Det gør ikke noget, det regner en lille smule. Det drejer sig om ordentlig påklædning, sagde Tina Christensen, som havde tre børn, veninde samt mor med til åbent hus hos Nordals Naturskole.

Den 11-årige datter Freja kastede sig ud i fremstillingen af en ugle, som dog blev til en ræv. Herefter stod det på æblemost og senere orienteringsløb i skoven.

- Det er en 'plejer' ting. Børnene elsker det. Vi er med hvert år. Det er hyggeligt, og der er lidt nyt hvert år, sagde Tina, der er fra Elstrupskov.

Fra klokken ti kunne store og små opleve et væld af muligheder for at smage, røre og lære en masse om naturen.

- Vi var også afsted sidste år. Det er så hyggeligt. Der er mange fine aktiviteter, og vi er sammen om det, sagde Tina Rasmussen, som sammen to børn, mand og venner havde taget turen fra Nybøl.

Annonce

Det første år var der syv deltagere - de allernærmeste naboer. Siden er det bare vokset helt vildt

Andreas Hermann, naturcenterleder

Blevet større og større

Det femtende år i træk Nordals Naturskole holder åbent hus, der er gratis at deltage i.

- Vi vil gerne have børn og voksne ud at være sammen i naturen og lave noget kreativt, forklarer naturcenterleder Andreas Hermann, som i sin tid fik idéen og stadig står bag.

- Det første år var der syv deltagere - de allernærmeste naboer. Siden er det bare vokset helt vildt, fortalte han glad.

Sidste år kom der 600-700 mennesker de fem timer, det store naturarrangement stod på. Noget lignende var der også denne gang.

- Det er super fedt. Dejligt at på trods af, at efteråret har sat ind, har så mange bare taget gummistøvler og regntøj på og taget herud, sagde Andreas Hermann.

Naturskolen ligger i ladebygningen ved det gamle skovløbersted 'Sjelleruphus', som ligger i kanten af Nørreskoven. Bygningerne ejes af Naturstyrelsen, men selve naturskolen drives af Sønderborg Kommune.

Hvert år står den bag hele 680 arrangementer heraf 380 med skoler og 100 med børnehaver.

Frivillige hjælper til

Ikke nok med flere gæster gennem årene til Nordals Naturskoles åbne hus. Der er også kommet flere aktiviteter ikke mindst takket være de frivillige. I år hele 33 styk.

- Det er så hyggeligt at være med. Jeg kender Andreas fra Ungdomsskolen og springer gerne til, når han beder om hjælp. Jeg tror, der er dobbelte så mange frivillige i år i forhold til sidste år, sagde Allan Fehrs, der har hjulet de seneste tre år og ligesom i 2018 stod for fremstilling af halskæder.

I år var aktiviteterne blandt andet byggeri af insektkasser, saftpresning af skovens frugter, kogning af æblegrød, fremstilling af kreative krible-krabledyr, snitning i træ, smagsprøver på røget fisk samt stegt fasan, udskæring af græskarhoveder og meget mere.

- Det er første gang vi er med men ikke sidste. Det lød sjovt, og vi kan godt lide naturen, sagde Agnes Hylleborg fra Ulkebøl, der havde lokket datter og to børnebørn fra Odense og til Nørreskoven.

Der var et væld af muligheder for smage, røre og lære en masse om naturen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Freja Christensen kastede sig ud i fremstillingen af en ugle, som dog blev til en ræv. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
I år var aktiviteterne blandt andet saftpresning og kogning af æblegrød. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Det femtende år i træk Nordals Naturskole holder åbent hus. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Omkring 600-700 kiggede forbi under det fem timer lange arrangement. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Fra klokken ti kunne store og små opleve et væld af muligheder. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Der er kommet flere aktiviteter gennem årene ikke mindst takket være de frivillige. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Åbent hus i Nørreskoven.Tag hul på efterårsferien med et væld af muligheder for smage, røre og lære en masse om naturen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Åbent hus i Nørreskoven.Tag hul på efterårsferien med et væld af muligheder for smage, røre og lære en masse om naturen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Åbent hus i Nørreskoven.Tag hul på efterårsferien med et væld af muligheder for smage, røre og lære en masse om naturen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Åbent hus i Nørreskoven.Tag hul på efterårsferien med et væld af muligheder for smage, røre og lære en masse om naturen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce