Annonce
Vejen

Smadremand blev taget på fersk gerning

Gerningsmanden til dette hærværk blev taget på fersk gerning og anholdt. Foto: Søren Dippel
En 43-årig mand lod sin vrede gå ud over Syd- og Sønderjyllands Politis afdeling i Vejen.

Vejen: Det er ikke normalt, at hærværk bliver begået ved højlys dag, men det blev det onsdag formiddag klokken 10.00 og det endda for øjnene af alle forbipasserende på Banegårdspladsen i Vejen.

Her havde en tilsyneladende meget vred mand taget opstilling og var i færd med at kaste sten mod hovedindgangen i den tidligere Phønix-bygning, hvor blandt andre Sydtrafik og Syd- og Sønderjyllands Politi har adresse.

Bragene udenfor og lyden at splintret glas fik straks politiet til at reagere, så inden den vrede mand fik smadret endnu mere af bygningens glasfacade, blev taget på fersk gerning og anholdt.

Som forklaring på sine voldsomme handlinger sagde gerningsmanden, at han har en stærk vrede mod politiet – ikke specielt politiet i Vejen, men politiet sådan generelt.

Den anholdte blev efterfølgende sigtet for at have begået hærværk, så der venter vedkommende et retligt efterspil, en bøde og formentlig også et klækkeligt erstatningskrav.

Efter at være blevet anholdt, afhørt og sigtet blev hærværksmanden løsladt igen. Den sigtede er en 43-årig mand uden fast bopæl.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce