Annonce
Nordtyskland

Smadret af nazisterne. Efter 81 år kan kæmpesynagoge blive genopbygget

Synagogen i Hamborg var en af nordeuropas største. Kuplen ragede næsten 40 meter i vejret. Foto: Wikimedia.
Efter to mennesker blev dræbt ved et højreekstremistisk angreb på synagogen i den østtyske by Halle, vil Hamborgs bystyre sende et signal om frihed og opbakning byens jøder ved at genopføre den synagoge i centrum, som nazisterne ødelagde i 1938 og senere rev ned.
Annonce

HAMBORG: På denne dato, nemlig under krystalnatten den 9. november 1938, angreb de nazistiske horder den store synagoge i Hamborg. Ødelæggelserne var enorme, og synagogen blev senere revet ned. Nu kan den prægtige bygning genopstå i Hamborgs centrum på Joseph-Carlebach-Platz, der er opkaldt efter Hamborgs tidligere overrabbiner, der sammen med sin hustru og tre døtre blev myrdet i 1942 i en koncentrationslejr i Letland.

Synagogen i Hamborg var en af de største prydet af en næsten 40 meter høj kuppel. I dag er kun en mosaik et synligt tegn på bygningen, der endegyldigt forsvandt i 1939 i forbindelse med en nedrivning, som den jødiske menighed blev tvunget til selv at finansiere.

Ideen om at genopbygge synagogen er opstået efter angrebet på en jødisk gudstjeneste ui den østtyske by Halle i begyndelsen af oktober, hvor to mennesker mistede livet.

- I hvert fald ville det være et interessant projekt, siger Hamborgs nuværende delstatsrabbiner Shlomo Bistritzky til avisen Hamburger Abendblatt.

Jeg er overbevist om, at vi skal løfte denne opgave på tværs af partierne, så jødisk liv bliver mere synligt midt i vores by. Det er tvingende nødvendigt.

André Trepoll, CDU.

Annonce

Stærkt signal

Stort set alle politiske partier i Hansestaden bakker op. Blandt støtterne er også Hamborgs regerende borgmester Peter Tschentscher fra Socialdemokratiet.

- Det ville være et stærkt signal om det jødiske liv i Hamborg, mener Peter Tschentscher ifølge ugemagasinet Der Spiegel.

Sammen med sin regering er han villig til at bidrage økonomisk til den undersøgelse, der skal afklare mulighederne for en genopbygning.

Formanden for det konservative CDU glæder sig over udtalelsen fra den regerende borgmester.

- Det er en positiv gestus. Jeg er overbevist om, at vi skal løfte denne opgave på tværs af partierne, så jødisk liv bliver mere synligt midt i vores by. Det er tvingende nødvendigt, mener André Trepoll, der er formand for det konservative CDU i Hamborg.

Også De Grønne bakker op.

Annonce

Voldsomt dyrt

Endnu er mange spørgsmål åbne. Men byggeriet forventes at komme til at koste i et højt, tocifret millionbeløb i euro. Med sine kun få tusinde medlemmer er Hamborgs jødiske menighed ikke i stand til at løfte opgaven økonomisk. Men måske kan den planlagte genopbygning af synagogen i Kreuzberg i Berlin tjene som forbillede. Her skal cirka 30 millioner euro findes som frivillige bidrag, mens bystyret skyder to millioner euro i projektet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce