Annonce
Rejser

Smag på Limfjordens delikatesser

Limfjordsøsters er en delikatesse, som skal nydes, når den er i sæson. Det er den i de måneder, hvor vandet er koldt og rent. Jyllandsakvariet arrangerer østersture fra cirka oktober til marts afhængig af temperaturen. Højsæsonen er til nytår. Foto: Jyllandsakvariet
Udover sælsafari arrangerer Jyllandsakvariet en række ture, hvor gastronomiske oplevelser og lokale råvarer er i centrum.

Krabber, hummer, blåmuslinger og østers. Limfjorden er rig på delikatesser, og det er et område, som Jyllandsakvariet for alvor har åbnet op for. Udover deres sælsafari arrangerer akvariet ture ud af huset, hvor madglade turister kan komme ud at samle skaldyr. Turene foregår med guide og på forskellig vis, afhængig af hvad der samles. Nogle gange foregår det med ruser eller tejner, andre gange er waders nok til, at man kan komme ud og plukke muslinger og østers.

- Madturene er noget, der hele tiden udvikler sig, og vi bliver klogere på, hvad man kan samle og bruge i madlavningen. Der er mange ting, som bliver anset for store delikatesser andre steder i verden, men som vi ikke har fået øjnene op for i Danmark, og det vil vi gerne være med til at rykke ved. Blandt andet har vi fået øjnene op for tøffelsnegle, som er en overset spise, siger Michael Madsen, Jyllandsakvariet.

Annonce

Fra bølgerne og bakkerne

Madturene er dog ikke begrænset til det, Limfjorden kan tilbyde. Der er svampeture i området, når de er i sæson, og det samme gælder havtorn.

- Vi rider på en bølge af gastroturister og har nogle rigtig gode råvarer i området, som det ville være synd ikke at bruge. Desuden har vi en af landets bedste fiskeauktioner, så der er mulighed for at lægge gane til nogle gode, lokale råvarer, fortæller akvariets indehaver.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Glem aldrig at huske

Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce