Annonce
Indland

Smartphones skal levere sundhedsdata til regionerne

Lionel Bonaventure/Ritzau Scanpix

Data fra smartphones kan styrke sundhedsvæsenet, lyder det fra Dansk Industri i samarbejde med regionerne.

Det er ikke kun store virksomheder, der kan bruge de data, som vores elektroniske udstyr indsamler på en almindelig dag.

For den data, en smartphone indsamler i lommen på sin bruger, kan få stor betydning i hænderne på det danske sundhedsvæsen.

Det vurderer Stephanie Lose (V), der er formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Regionerne er gået sammen med arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri og har iværksat ni initiativer for sundhedsvæsenet i en digital tidsalder.

De vil blandt andet undersøge mulighederne for, at brugeropsamlet data kan blive brugt til bedre sundhedsløsninger.

- Der er rigtig mange borgere, der går rundt med telefoner, ure eller andre former for digitale devices på sig og opsamler data.

- Det kan være data om, hvor meget vi går, hvad vores puls er, og nogle kan måle på hjerterytme, siger Stephanie Lose.

De helt nære brugerdata er svære for sundhedsvæsenet at skaffe på et meget præcist niveau i stort omfang.

Tallene vil være en stor fordel, når man skal behandle borgerne og lave forebyggende sundhedsarbejde, vurderer formanden.

- Derfor er det vores håb, at man kan bruge det til at udvikle mere præcise og skræddersyede løsninger til den enkelte patient, siger Lose.

Initiativet lægger vægt på, at brugeroplysningerne skal samles og tilgås samtidig med, at der tages højde for datasikkerhed.

Men Lose påpeger, at mange af de data, som sundhedsvæsenet efterspørger, er nogle, som borgerne allerede deler med selskaber som Google og Apple.

Ifølge Lars Frelle-Petersen, der er direktør i Dansk Industri, vil det være et vigtigt redskab for at optimere sundhedsvæsenet.

Adgang til brugerdata kan både gavne patienter, sundhedsvæsenet og den private sektor, vurderer han.

Næste skridt i samarbejdet er, at en arbejdsgruppe skal undersøge, om det kan gøres på en lovlig, sikker og ordentlig måde.

- Det er noget af det, vi ikke har løsninger til endnu, men som vi gerne vil invitere en bred kreds med til at løse, siger Lars Frelle-Petersen.

Ifølge ham kan oplysningerne både bruges som anonymiseret statistik, men det kan også bruges til at undgå kontrol, fordi man blot kan sende data ind.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce