Annonce
Indland

Smartphones skal levere sundhedsdata til regionerne

Lionel Bonaventure/Ritzau Scanpix

Data fra smartphones kan styrke sundhedsvæsenet, lyder det fra Dansk Industri i samarbejde med regionerne.

Det er ikke kun store virksomheder, der kan bruge de data, som vores elektroniske udstyr indsamler på en almindelig dag.

For den data, en smartphone indsamler i lommen på sin bruger, kan få stor betydning i hænderne på det danske sundhedsvæsen.

Det vurderer Stephanie Lose (V), der er formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Regionerne er gået sammen med arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri og har iværksat ni initiativer for sundhedsvæsenet i en digital tidsalder.

De vil blandt andet undersøge mulighederne for, at brugeropsamlet data kan blive brugt til bedre sundhedsløsninger.

- Der er rigtig mange borgere, der går rundt med telefoner, ure eller andre former for digitale devices på sig og opsamler data.

- Det kan være data om, hvor meget vi går, hvad vores puls er, og nogle kan måle på hjerterytme, siger Stephanie Lose.

De helt nære brugerdata er svære for sundhedsvæsenet at skaffe på et meget præcist niveau i stort omfang.

Tallene vil være en stor fordel, når man skal behandle borgerne og lave forebyggende sundhedsarbejde, vurderer formanden.

- Derfor er det vores håb, at man kan bruge det til at udvikle mere præcise og skræddersyede løsninger til den enkelte patient, siger Lose.

Initiativet lægger vægt på, at brugeroplysningerne skal samles og tilgås samtidig med, at der tages højde for datasikkerhed.

Men Lose påpeger, at mange af de data, som sundhedsvæsenet efterspørger, er nogle, som borgerne allerede deler med selskaber som Google og Apple.

Ifølge Lars Frelle-Petersen, der er direktør i Dansk Industri, vil det være et vigtigt redskab for at optimere sundhedsvæsenet.

Adgang til brugerdata kan både gavne patienter, sundhedsvæsenet og den private sektor, vurderer han.

Næste skridt i samarbejdet er, at en arbejdsgruppe skal undersøge, om det kan gøres på en lovlig, sikker og ordentlig måde.

- Det er noget af det, vi ikke har løsninger til endnu, men som vi gerne vil invitere en bred kreds med til at løse, siger Lars Frelle-Petersen.

Ifølge ham kan oplysningerne både bruges som anonymiseret statistik, men det kan også bruges til at undgå kontrol, fordi man blot kan sende data ind.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce