Annonce
Læserbrev

Smil. Plastikposer og kundevenlige kunder

Grindsted: Har du tænkt på, hvor meget det betyder, at der er smil og glade mennesker i butikker. Kunder udefra ser det.

Vi har overalt glade butikker. Der skal så lidt til med et smil. Et menneske, der lige har brug for det, kan mærke varmen fra smilet resten af dagen.

Når personalet smiler og er glade, har vi stor del i det, når vi er kundevenlige.

Har du tænkt på, når vi står i kø, hvor lidt der skal til for at skabe en god stemning. Vi er jo alle i samme båd og kan lige så godt få det bedste ud af det. Vi er nu gode til at stå i kø i Grindsted.

Vores unge ser alvoren i at det forbrug, der er af plastik, skal vi gøre noget ved.

Forleden var jeg inde i en forretning, og jeg blev spurgt, om jeg ville have en pose. Det var en stor god pose, der var gratis. Jeg standsede lige op og sagde nej tak, da jeg selv havde pose med. Fra den anden side af disken lød det, at der i dag er mange flere, der siger nej tak.

En psykolog sagde engang, at blev man gjort opmærksom på en ting, så man den alle vegne.

En forretning solgte indkøbsposer produceret af sukkerrør. En anden brugte posen igen. På en tredje stod der, at den var fremstillet af genbrugsplast - bedre for miljøet.

Så gik jeg i genbrug. Jeg blev spurgt, om jeg ville have en pose og takkede nej, da jeg selv havde med. Jeg sagde til hende, at hun nok fremover får færre plastikposer, så smilede vi til hinanden.

Vi kan ikke bare lige afskaffe alle plastikposer, men det var en øjenåbner, at flere siger nej tak til dem.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce