Annonce
Nordtyskland

Smitte er særlig slem i Flensborg og Nordfrisland

Modelfoto: Colourbox.
Annonce

FLENSBORG: Smittetallet lige syd for grænsen er fortsat behersket. I løbet af et døgn er der opdaget 219 nye tilfælde af smitte med coronavirus i Slesvig-Holsten. Det oplyser delstatens regering mandag aften.

Smittespredningen er til gengæld fortsat ret kraftig umiddelbart syd for grænsen. I Nordfrisland er 30 nye testet positive på et døgn og i Flensborg 25. Hermed bliver området umiddelbart syd for grænsen kun overgået af Pinneberg nord for Hamborg hvor der er fundet 38 nye inficerede.

I Slesvig-Flensborg Amt er der kun opdaget ni nye inficerede og i Rendsburg-Eckernförde Amt blot tre.

I det seneste døgn har der været 23 nye dødsfald blandt de smittede. Tre har mistet livet i Flensborg og to i Slesvig-Flensborg Amt. En enkelt er gået bort i Rendsburg-Eckernförde Amt, Fra Nordfrisland er der ingen meldinger om nye døde.

Efterhånden har der været 31.375 positive test i forbundslandet siden epidemiens begyndelse. 24.600 af dem menes at være raske igen.

Nordfrisland og Flensborg Kommune er blandt de områder, hvor smittespredningen er kraftigst kun overgået af Pinneberg, hvor der er 164,8 nye smittede per 100.000 indbyggere på syv døgn. I Nordfrisland er værdien 161,5 og i Flensborg 150,8.

Aktuelt er 454 smittede indlagt. 77 får intensiv behandling, mens48 har brug for hjælp til at trække vejret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce