Annonce
Esbjerg

Massivt coronaudbrud på plejehjem i Esbjerg: - Det er virkelig bekymrende

18 ud af 70 beboere på Områdecenter Strandby midt i Esbjerg er lige nu smittede med coronavirus. En beboer afgik tirsdag ved døden med virus i kroppen. Dertil kommer 16 smittede ansatte på plejehjemmet.
Annonce

Formuleringen i artiklens sidste afsnit er ændret, da det i første omgang fejlagtigt fremgik, at vaccinen først virker efter anden dosis. Immuniteten stiger allerede efter første stik, men den fulde effekt får man først efter anden vaccine.

Esbjerg Kommune: Efter at have holdt beboerne på kommunens plejehjem fri for corona siden nedlukningen i marts, har den frygtede virus nu for alvor holdt sit indtog og er blevet et stort problem.

Onsdag var 18 beboere og 16 ansatte på Områdecenter Strandby testet positive for coronavirus, og dertil kommer en beboer, som tirsdag afgik ved døden med virus i systemet.

- Det er virkelig bekymrende, og vi gør naturligvis alt, hvad vi overhovedet kan for at få smitten slået ned. Vi har tirsdag fået gennemgået alle hygiejneprocedurer og -regler, de smittede beboere er isoleret i deres lejligheder, og de smittede ansatte er sendt hjem. Vi laver smitteopsporing, og alle bliver testet, siger direktør i Sundhed- & Omsorg, Arne Nikolajsen.

Annonce

Jule-smitte

Strandby var et af de fire plejehjem i Esbjerg Kommune, der lige efter jul blev ramt af de første smittetilfælde blandt beboere, formentlig som resultat af flere beboeres besøg hos familie juleaften.


Med så mange smittede blandt personalet er vi også ved at have et mandskabsproblem

Arne Nikolajsen


Arne Nikolajsen er overbevist om, at den massive smitte lige nu på Strandby har rødder i smitten fra julen.

- Det er jeg ret sikker på, at den har. Det er i vid udstrækning på demensafsnittet, hvor vi har vanskeligt ved at holde øje med, hvor beboerne færdes, og derfor er der risiko for at sprede smitte. Med så mange smittede blandt personalet er vi også ved at have et mandskabsproblem, erkender Arne Nikolajsen.

Esbjerg Kommune har anmodet om lov til at lukke plejehjemmene Strandby og Solgården i Bramming, hvor der også lige nu er smitte i mindre målestok blandt beboere på demensafsnittet, helt ned, men det har Styrelsen For Patientsikkerhed afvist.

Annonce

Drop besøgene

- Vi skal give lov til besøg fra nærmeste pårørende og i kritiske situationer, lyder svaret, men jeg vil kraftigt opfordre til kun at aflægge besøg i yderste nødstilfælde, indtil vi får styr på smitten, lyder opfordringen fra Arne Nikolajsen.

Han oplyser, at Esbjerg Kommune har stoppet for optag af nye beboere på både Strandby og Solgården, mens der er coronasmitte indenfor dørene.

Alle de smittede beboere på Strandby har ifølge Arne Nikolajsen modtaget den første af to vacciner mod corona, Den første vaccine giver øget immunitet, men det er først, når man har modtaget den anden vaccine, at den har fuld virkning.

Coronasmitte

I dagene efter jul blev kommunen kontaktet af flere pårørende til plejehjemsbeboere, der havde været hjemme for at fejre jul. 

De pårørende fortalte om tilfælde af coronasmitte, og der blev efterfølgende konstateret smitte blandt 13 beboere fordelt på fire plejehjem i kommunen.

Det drejede sig om Strandby, Hedelund og Esehuset i Esbjerg samt Solgården i Bramming.

Tre beboere fra Esehuset er døde med coronavirus i kroppen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Live fra Venstres landsmøde: Inger Støjberg får ordet, når Stephanie Lose tager over som næstformand

Danmark For abonnenter

Lars Krarup i sit sidste interview om Venstre: Støjberg og Ellemann har skuffet

Regionalt For abonnenter

Sønderjysk rejsebureau tror på tysk genåbning til foråret: - Kør-selv-gæster venter bare på grønt lys

Annonce