Annonce
Nordtyskland

Smitten breder sig fortsat kraftigt

Modelfoto: Colourbox/deniskalinichenko.com
Annonce

KIEL: Smittespredningen i Slesvig-Holsten er fortsat voldsom. På 24 timer er der således fundet 53 nye tilfælde af coronavirus. Det oplyser delstatens regering lørdag morgen.

Fem nye er testet positive i Flensborg, mens der er fundet tre smittede i Nordfrisland. I Slesvig-Flensborg Amt er der en enkelt, mens seks tilfælde er opdaget i Rendsburg-Eckernförde Amt. Til gengæld er smitten i denne omgang gået forbi Kiel.

Igen er smittespredningen voldsomst i den sydlige del af forbundslandet. I Pinneberg lige nord for Hamborg er der for eksempel fundet 17 smittede.

Siden epidemiens begyndelse er der blevet konstateret 4656 tilfælde af coronavirus i Slesvig-Holsten. Omkring 4100 skønnes raske igen.

Igen har der ikke været dødsfald. 161 smittede har hidtil mistet livet.

Aktuelt er 13 smittede indlagt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce