Annonce
Nordtyskland

Smitten eksploderer syd for grænsen

Modelfoto: Colourbox/Animaflora Pics-Stock.
Annonce

KIEL: Smitten i Slesvig-Holsten sætter atter ny rekord. I løbet af 24 timer er der opdaget 236 nye tilfælde af coronavirus i delstaten. Det skriver regeringen i Kiel lørdag morgen. Antallet er det højeste, siden epidemien satte ind i begyndelsen af marts i år.

Sygdommen spreder sig ekstremt i den sydlige del af forbundslandet. Således er der 77 nye smittede i Pinneberg nord for Hamborg. Ligeledes ved Hamborgs bygrænse er der fundet 44 tilfælde i Stormarn.

I Segeberg Amt syd for Neumünster er 29 nye testet positive.

Smitten hærger nu også i grænselandet. 11 er testet positive i Nordfrisland, ti i Slesvig-Flensborg-Amt og otte i Flensborg Kommune.

Rendsburg-Eckernförde Amt og Kiel Kommune melder begge om ti nye patienter med coronavirus.

Siden fredag har der ikke været nye dødsfald, så 164 personer med coronavirus hidtil har mistet livet.

Godt 5100 smittede menes at være raske igen.

For øjeblikket er 51smittede indlagt.

/JV

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Politiet efterlyser 30-årig kvinde

Annonce