Annonce
Nordtyskland

Smitten er en smule på retur i Slesvig-Holsten

Modelfoto: Colourbox.
Annonce

KIEL: Efter smitten i Slesvig-Holsten tirsdag satte rekord med 163 nye smittede, er antallet af nye tilfælde af coronavirus aftaget en smule i de efterfølgende 24 timer, hvor 111 blev testet positive. Det oplyser regeringen i Kiel onsdag morgen.

I den nordlige del af forbundslandet er Rendsburg-Eckernförde Amt hårdest ramt med 15 nye smittede. I såvel Flensborg Kommune som i Slesvig-Flensborg Amt er der opdaget fire. Nordfrisland er gået ram forbi i denne omgang.

Kiel har 11 tilfælde.

Generelt er smitten mest udbredt i den centrale og sydlige del af forbundslandet. Dithmarschen i det sydvestlige Slesvig-Holsten melder således om 17 nye smittede, mens der er henholdsvis 13 og 12 nye coronaramte i Segeberg og Pinneberg amter.

5988 er nu testet positive siden epidemiens begyndelse. Omkring 5000 mener at være sluppet af med sygdommen igen.

For øjeblikket er 31 coronapatienter indlagt.

Dødstallet er uændret 163.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Politiet efterlyser 30-årig kvinde

Annonce