Annonce
Sydjylland

Smitten er på fremmarch i otte ud af ti kommuner

Smitten stiger i otte kommuner - særligt i to kommuner tager den til. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Coronasmitten er det seneste døgn taget til i styrke i otte kommuner. Kun en kommune har siden mandag oplevet smittefald.

Corona: Smitten har i løbet af det seneste døgn fået mere magt i otte ud af ti kommuner i Syd - og Sønderjylland. Kun Tønder og Fanø går af fra nye smittestigninger. Fanø forbliver endnu engang coronafri med nul nye tilfælde af covid-19, og Tønder har tirsdag et smittetilfælde mindre end dagen før.

Blandt de kommuner, hvor smitten er i vækst, finder vi Varde, Esbjerg, Billund, Vejen, Kolding, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg. Blandt de kommuner har særligt Esbjerg og Kolding siden mandag haft relativt store stigninger i antallet af smittede. Esbjerg har siden mandag fået ni nye tilfælde, og Kolding har fået 13, hvilket giver kommunen 62 smittede pr. 100.000 indbyggere. På det parameter ligger Esbjerg højere trods den mindre stigning i antallet af smittede. Her er der 78 smittede pr. 100.000 indbyggere.

De nye tal fra Statens Serum Institut afslører ligeledes, at kun Tønder, Aabenraa og Fanø slipper under myndighedernes kritiske grænse for coronasmitte, der kræver, at kommunerne har under 30 smittede pr. 100.000 indbyggere.

Annonce

Ser man på hele Danmark, er smitten også på vej opad. Mandag blev 514 konstaterede positive med covid-19 - det tal er tirsdag steget til 563. Det er resultatet af 155.057 tests og giver en positivprocent på 0,36, hvor den i går var 0,33. Siden mandag er tre døde med coronavirus, og 197 er indlagt, hvilket er 10 færre end i mandags.

Dagens coronatal

Tallene viser, hvor mange der er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dage (i parentes er tal for, hvor mange der mandag 12. april var konstateret smittet de seneste syv dage).

Varde: 39 (36) - det svarer til 78 smittede per 100.000 indbyggere

Esbjerg: 58 (49) - det svarer til 50 smittede per 100.000 indbyggere

Fanø: 0 (0) - det svarer til 0 smittede per 100.000 indbyggere

Billund: 15 (12) - det svarer til 56 smittede per 100.000 indbyggere

Vejen: 38 (36) - det svarer til 89 smittede per 100.000 indbyggere

Kolding: 58 (45) - det svarer til 62 smittede per 100.000 indbyggere

Haderslev: 19 (17) - det svarer til 34 smittede per 100.000 indbyggere

Tønder: 9 (10) - det svarer til 24 smittede per 100.000 indbyggere

Aabenraa: 15 (13) - det svarer til 26 smittede per 100.000 indbyggere

Sønderborg: 35 (31) - det svarer til 47 smittede per 100.000 indbyggere

Kilde: Statens Serum Institut

Nye vaccinedoser på vej

16,7 procent af den danske befolkning er til gengæld blevet vaccineret med første stik af coronavaccinen, og 7,9 procent er færdigvaccinerede. I Region Syddanmark alene skiller tallene sig en smule ud fra landsgennemsnittet. Her har 16,3 procent påbegyndt vaccinen, og 8,3 procent er færdigvaccinerede. I praksis betyder det, at 61 procent af personalet på det syddanske sundheds - og ældreområde har fået første vaccinedosis, hvoraf 30 procent er færdigvaccinerede.

I denne uge modtog regionen 43.290 doser vaccine fra Pfizer/BioNTech, og ifølge en pressemeddelse fra Region Syddanmark vil disse vaccinationer blive brugt til at færdigvaccinere ældre over 85 år samt borgere over 65, der modtager praktisk hjælp eller personlig pleje i eget hjem. Derudover vil borgere med øget risiko for at blive alvorlig syge af covid-19 samt "uundværlige" pårørende få del i den nye forsendelse af vacciner. Også nogle ældre mellem 75 og 84 år vil blive tilbudt vaccinen. Borgere mellem 65 og 74 år vil ligeledes blive inviteret til at få coronavaccinen. Grupperne vil i løbet af de kommende uger modtage invitationen via deres e-boks.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Region om lunken Carelink-bedømmelse: - Man kan godt være tilfreds med en Ford, selv om der står en Mercedes ved siden af

Annonce