Annonce
Sydjylland

Smitten falder i landsdelens hårdest ramte kommuner

Der er både gode og dårlige nyheder i dagens corona-status. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Både i Billund, Vejen og Esbjerg kommuner har corona-smitten været faldende henover weekenden. Andre steder tager smittetallene dog et stort spring i den forkerte retning.

Corona: Smittetrykket i de hårdest ramte kommuner i Syd- og Sønderjylland begynder så småt at aftage. I Billund Kommune, der i sidste uge balancerede på kanten af en nedlukning, ser det for alvor ud til at gå den rigtige vej. Mandag er der konstateret 43 nye smittetilfælde de seneste syv dage, svarende til 161 smittede per 100.000 indbyggere. I fredags var tallet 70, svarende til 263 smittede per 100.000 indbyggere.

Også i Vejen Kommune, der gik på weekend med høje smittetal, er der positive nyheder. Her er mandagens antal af nye smittetilfælde den seneste uge på 71 mod 83 i fredags. Mandagens tal svarer til 166 per 100.000 indbyggere, og det betyder, at Vejen nu overtager førstepladsen i landsdelen fra Billund.

Det største fald i antal nye smittede finder man i Esbjerg Kommune, hvor der mandag er konstateret 132 smittetilfælde de seneste syv dage mod 162 i fredags. Her er det nedlukkede Jerne Sogn også genåbnet.

Annonce

Smitten tager til på Fanø

Det er dog ikke alle steder, at smitteudviklingen går den rigtige vej. Fredag fik Fanø konstateret øens første smittetilfælde i flere uger, og mandag er antallet af smittetilfælde den seneste uge steget til fire.

Også i Sønderborg Kommune tager corona-smitten fart. Mandag er der således konstateret 19 smittede den seneste uge mod blot ni før weekenden. Det er sammen med Varde Kommune den største stigning i landsdelen.

Dagens coronatal

Varde: 44 (34) - det svarer til 88 smittede per 100.000 indbyggere

Esbjerg: 132 (162) - det svarer til 114 smittede per 100.000 indbyggere

Fanø: 4 (1) - det svarer til 115 smittede per 100.000 indbyggere

Billund: 43 (70) - det svarer til 161 smittede per 100.000 indbyggere

Vejen: 71 (83) - det svarer til 166 smittede per 100.000 indbyggere

Kolding: 29 (24) - det svarer til 31 smittede per 100.000 indbyggere

Haderslev: 30 (28) - det svarer til 54 smittede per 100.000 indbyggere

Tønder: 9 (8) - det svarer til 24 smittede per 100.000 indbyggere

Aabenraa: 15 (17) - det svarer til 26 smittede per 100.000 indbyggere

Sønderborg: 19 (9) - det svarer til 26 smittede per 100.000 indbyggere

Kilde: Statens Serum Institut

På landsplan er der mandag konstateret 932 nye smittede, mens antallet af indlagte stiger med tre til 153. Mandagens positivprocent på 0,55 er desuden den højeste siden den 30. marts.

Der er ikke registreret nogle corona-relaterede dødsfald det seneste døgn, mens over 14 procent af den danske befolkning nu er fuldt vaccineret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Se højdepunkterne fra en magisk EM-aften: Danmark tævede Rusland og bragede i ottendedelsfinalen

Annonce